Fremover skal du måske kæmpe lidt mere om de gode lystfiskerpladser rundt om i landet. Der er nemlig kommet en lystfiskerstrategi på finansloven, oplyser Erling Bonnesen (V), der er næstformand i Miljø- og Fødevareudvalget, til TV 2 Fyn.
- I forlængelse af det nye store lystfiskercenter i Assens, der kommer, så er det helt naturligt og et stærkt ønske, at der kommer en lystfiskerstrategi, så man fra national side får udbredt kendskabet til, hvor de gode fiskepladser er.
Der er afsat fem millioner kroner om året til at udbrede kendskabet og få mange flere til at fiske langs Danmarks kyster.