29. aug. 2023 kl. 8:31

OB-fans skal skifte kanal fra næste sæson

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fans af OB og de resterende 11 holde i Superligaen skal fra næste sæson vænne sig til at slå over på TV 2, når de skal se fodbold i fjernsynet.

Kanalen har nemlig sammen med Viaplay købt rettighederne til den bedste danske fodboldrække.

De to rettighedshavere skal dele kampene imellem sig, så de viser lige mange kampe fra hver Superliga-runde.

For TV 2 er det ”en glædens dag”, som sportsdirektør Frederik Lauesen formulerer det i en pressemeddelelse.

- Det er dansk. Det er tæt på vores seere og brugere. Og det gør, at vi snart kommer endnu mere rundt i de store danske fællesskaber, der er omkring klubberne i 3F Superliga.

13. dec. 2024 kl. 14:58
Tophistorie
Ole Holbech/Tobias Aas Christensen

Eksklusiv rockerborg sat til salg - nu kan den blive din

LYT
Del
Link
kopieret!

Langelandsvej 24 er en adresse, der for dem, der bare har fulgt en lille smule med i rocker- og bandesituationen på Fyn, vil vække genkendelse.

Beliggende i Nyborgs vestlige industrikvarter, gemmer en 122 kvadratmeter stor villa med tilhørende gildesal sig bag høje stakitter, og udgjorde indtil tidligere i år ét af to tilholdssteder for Hells Angels på Fyn.

Men den 20. juli fik rockerne nok, efter ti måneder med opholdsforbud fra Fyns Politi.

Derfor mødte de op med et sjak flyttefolk og rømmede de lejede lokaler. Nu forsøger udlejeren at komme helt af med ejendommen - og til en ganske favorabel pris for de mange kvadratmeter.

Koster to millioner

Med en salgspris på en million og 995 tusind kroner, kan den tidligere rockerborg og al dens historie blive din helt egen. Det fremgår af et salgsopslag på ejendomsmægleren Estate’s hjemmeside.

Ejendomsmægleren skilter dog ikke med, hvem de tidligere beboere var.

- Du har kort afstand til skole, daginstitutioner og Nyborgs centrum. Samtidig kommer du til at bo i den del af byen, hvor du får allernemmest adgang til motorvejsnettet, lyder det i stedet i annoncen.

Kigger man på billederne tilknyttet salgsannoncen, står det dog hurtigt klart, at ejendommen har været et rent slaraffenland for rockerne.

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

En enorm gildesal på 160 kvadratmeter er indrettet med bar, garderobe, store lædersofaer og et anlæg der ville få naboerne til at brokke sig, hvis ikke ejendommen lå i et industrikvarter.

Sidstnævnte skal man dog ikke bekymre sig om, fremgår det af salgsopstillingen, da lokalet er lydisoleret.

- Hvad der før var rummelig lagerhal, er i dag omdannet til en misundelsesværdig gildesal med egen bar, loungemiljø, garderobe samt stort badeværelse med toiletter og pissoir, står der i beskrivelsen.

Nydeligt bag en hård facade

TV 2 Fyn har været i kontakt med ejendomsmægler Flemming Thomsen, som fortæller at der allerede har været to fremvisninger af ejendommen, efter den har været på markedet i to uger. Flere fremvisninger er planlagt.

Han ønsker dog ikke, at TV 2 Fyn viderebringer billederne af ejendommen indefra, som kan ses i salgsannoncen.

Udvendigt fremstår ejendommen noget rodet og misligholdt. Det er tydeligt, at rockerne ikke er gået op i havearbejde. En rusten olietønde med ordene “Devils Choice Central” indgraveret, vidner om stedets fortid.

Indvendigt er det dog en helt anden historie. Her er det moderne interiør, nye hårde hvidevarer og generelt pæne lokaler det, som karakteriserer bygningen.

Ud over gildesalen hører der en udestue, tre udhuse og en carport med til ejendommen. Det giver 132 kvadratmeter oveni hatten.

13. dec. 2024 kl. 16:05

Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.

Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.

Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.

Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.

34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).

13. dec. 2024 kl. 14:35

OB-koryfæer snakker om storhedstiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Podcasten Stemmer fra Ådalen sendte torsdag live fra Storms Pakhus i Odense.

Miraklet i Madrid og andre anekdoter fra OBs storhedstid i 80’erne, 90’er og 00’erne var på programmet, da vært Martin Davidsen havde besøg af den tidligere træner og sportsdirektør Kim Brink og spilleren Carsten Hemmingsen.

Du kan se og høre hele liveudsendelsen her

13. dec. 2024 kl. 13:17
TV 2

Supermarked bruger fiktiv gård til at sælge grisekød

LYT
Del
Link
kopieret!

Supermarkedskæden Lidl markedsfører sit svinekød under navnet Vilstrupgård.

Men selvom Vilstrupgård faktisk findes, har gården slet ikke nogen dyr og har ikke haft det i mange år. Det skriver TV 2.

Det kød, der ligger i Lidls montrer, kommer altså slet ikke fra Vilstrupgård nær Kolding - og har aldrig gjort det. I stedet stammer kødet fra flere andre gårde.

Ifølge Lidls presseansvarlige, Thomas Sejersen, er navnet Vilstrupgård er et private label. Altså en betegnelse for en supermarkedskædes eget produkt.

- Navnet er et brandnavn - ligesom alle mulige andre brandnavne i hele verden, skriver den presseansvarlige til TV 2.

13. dec. 2024 kl. 12:24

Årets ord er netop kåret - og på Fyn har vi sagt det meget

LYT
Del
Link
kopieret!

'Fedtemøg' er kåret som Årets ord og er det, der bedst karakteriserer 2024. Det skriver Dansk Sprognævn på sin hjemmeside. Det er et særdeles velkendt ord, som vi mange gange i løbet af året har nævnt her på TV 2 Fyn i forbindelse med historier om tilstanden i blandt andet Det Sydfynske Øhav.

I år har danskerne indstillet cirka 150 forskellige ord til Dansk Sprognævn.

borger.dk

Fynsk by får millioner til kystsikring

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er millioner af kroner på vej til Faaborg-Midtfyn Kommune til gavn for kystsikring og sikring mod stormflod i fremtiden.

Staten sender 11,1 millioner kroner til Sydvestfyn som en del af Statens Kystpulje. Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

Pengene skal blandt andet gå til en højvandsmur og stormflodsporte, skriver TV 2.

I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Flere af projekterne kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.

13. dec. 2024 kl. 11:13
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Nu bliver det billigere at køre over Storebæltsbroen - men kun for nogle

LYT
Del
Link
kopieret!

Fra årsskiftet bliver det 45 kroner billigere at krydse Storebæltsbroen for både person- og varebiler - hvis du betaler i betalingsanlægget.

Det vil fortsat være billigst at bruge de automatiske løsninger med nummerplade eller brobizz, men forskellen bliver fra årsskiftet mindre.

- Det er godt nyt for dem, der kun sjældent skal over broen i bil og derfor ikke har en automatisk betalingsløsning, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse.

Nedsættelsen af kontantpriserne vil forlænge tilbagebetalingstiden på gælden i A/S Storebælt med omkring et år, så Storebæltsforbindelsen forventes at være gældfri i 2035.

13. dec. 2024 kl. 10:59

Mistænker social dumping i seks ud af otte virksomheder

LYT
Del
Link
kopieret!

Seks virksomheder i Odense har pådraget sig Skattestyrelsens opmærksomhed, da der er mistanke om social dumping. I alt besøgte styrelsen og Arbejdstilsynet otte virksomheder i Odense. Kun i to ud af de i alt otte besøg blev der ikke fundet indikation på snyd.

Kontrollerne er sket i forbindelse med Skattestyrelsens og Arbejdstilsynets landsdækkende aktion. Det er den ottende i år.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollerne fokus på, at især udenlandske virksomheder og ansatte afregner korrekt skat og moms til Danmark.

Yderligere kontrol

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger om dem indikerer, at der kan være problemer med social dumping. I Odense fandt vi problemer i seks af de otte virksomheder, vi besøgte. Og dermed seks virksomheder, der potentielt er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, der er funktionsleder i Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

De seks virksomheder kan alle se frem til yderligere kontrol, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på seks virksomheder i Odense, skyldes det, at vi enten denne gang eller ved tidligere kontroller har oplevet uregelmæssigheder i lønregnskabet, som vi skal have set nærmere på. Samtidigt er der indikationer på manglende indbetaling af arbejdsudlejeskat, ligesom der skal kigges nærmere på skattepligtsforhold, siger Ernst O. Nielsen.

Alle seks virksomheder er i byggebranchen.

13. dec. 2024 kl. 10:18

Nu skal omstridt sag om dyrebeskyttelse i landsretten

LYT
Del
Link
kopieret!

Er et tidligere olieberedskabslager i Strib yngle- og rasteområde for vandsalamander og flagermus?

Det mener Arno Kristiansen, der er formand for foreningen BioBevar, at have beviser for.

Omvendt mener Planklagenævnet ikke, at der er nogen oplysninger, der støtter op om det.

Sagen blev afgjort i Odense Byret. Her fik BioBevar byrettens ord for, at nævnet havde tilsidesat undersøgelsespligter, da lokalplanen skulle godkendes.

Planklagenævnet har nu anket dommen til Østre Landsret.

13. dec. 2024 kl. 8:50

Kommune svarer på kritik om problematisk asfaltering

LYT
Del
Link
kopieret!

Skovhusevej i Assens Kommune kom i fokus, da Erik Hjælm Hultquist, der har hus på vejen, kunne fortælle om problemer med den nye asfaltbelægning.

Men der er ikke fejet noget ind under asfalten, hvis man spørger Jane Christine Willander, der er afdelingsleder for Vej og Trafik i Assens Kommune.

Læs også: Ny asfalt skaber store problemer for Erik: - Hvorfor gør de det?
Gå tilbage Del
12. dec. 2024 kl. 7:03

Ny asfalt skaber store problemer for Erik: - Hvorfor gør de det?

På Skovhusevej i Aarup i Assens kommune er der lagt ny asfalt - vel og mærke uden beboerne på vejen er blevet informeret.

En af dem er Erik Hjælm Hultquist, som nu bor på en grund, der er lavere beliggende end vejen. Det skaber blandt andet problemer, når der kommer vand.

- Jeg er nødt til at lægge noget ekstra på min grund for at få vandet til at løbe ud og ikke ind i huset, fortæller han.

Erik Hjælm Hultquist forklarer videre, at han ikke mener, vejen fejlede noget som helst, inden det nye lag asfalt blev lagt ovenpå.

Beboerne skal selv betale for eventuelle skader eller omlægninger på deres grund.

TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra Assens Kommune.

Erik Hjælm Hultquists problem er blandt andet, at kommunen har lagt fem centimeter ekstra asfalt ovenpå den gamle asfalt, hvilket betyder, der kommer en højdeforskel mellem vej og hus.

En højdeforskel, der betyder, at vand løber ind i blandt andet hans hus.

Jane Christine Willander forsikrer dog om, at Assens Kommune vil afhjælpe problemet ved at filføje kantopfyldning.

13. dec. 2024 kl. 8:20
Local Eyes

Politi rykkede massivt ind i villakvarter

LYT
Del
Link
kopieret!

En anmeldelse om skydevåben fik Fyns Politi til at rykke massivt ind i et villakvarter i Munkebo torsdag aften.

Det skriver fyens.dk.

Fredag morgen fortæller vagtchefen ved Fyns Politi til mediet, at anmeldelsen gik på, at en mand i Rosendalen skulle være i besiddelse af våben. Ifølge vagtchefen blev der sendt “et passende antal ressourcer for at løse sådan en slags opgave”.

På adressen mødte de fremmødte betjente og hundepatruljer manden, der angiveligt skulle være i besiddelse af våben. Vagtchefen ønsker ikke at bekræfte, om der rent faktisk blev fundet et våben.

Manden blev løsladt kort tid efter.

Det har fredag morgen ikke været muligt for TV 2 Fyn at få en kommentar fra Fyns Politi.

Local Eyes

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her