Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Purløgsavlere må godt - nu må kartoffelavlere ikke

Miljøstyrelsen vil ikke længere give danske kartoffelavlere lov til at sprede det forbudte sprøjtemiddel Reglone på deres marker. Men styrelsen giver dispensation til at bruge midlet til purløg.

Det bekræfter Miljøstyrelsen i et skriftligt svar til Ritzau, efter at netmediet Gylle.dk har beskrevet sagen. Fredag udstedte Miljøstyrelsen således en dispensation til at bruge Reglone til nedvisning af purløg til frøproduktion i perioden mellem 21. juni og 1. september.

- Der er givet dispensation til nedvisning af purløg til frøproduktion, da der er vist sikker anvendelse til nedvisning af purløg for både miljø herunder grundvand og sundhed, skriver Miljøstyrelsen.

Ifølge Miljøstyrelsen er der tale om en lavere dosering af det forbudte middel, end der blev ansøgt om til brug på kartoffelmarker.