Regeringen foreslår, at salg af euforiserende stoffer gennem sociale medier og fra butikker som kiosker straffes med fængsel frem for bøde.
Det fremgår af regeringens opioidudspil, der præsenteres mandag på Rysensteen Gymnasium i København af justitsminister Peter Hummelgaard (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og skatteminister Rasmus Stoklund (S).
I dag straffes man med bøde, hvis man bliver taget med under 3000 opioidpiller. Det er også blevet kaldt "morfinfinten". I udspillet lægger regeringen op til, at bødestraffen erstattes af fængsel.