Weekenden byder på tre forholdsvist ens dage med tågede morgentimer og efterårsvejr i den lune afdeling.
Sådan lyder det fra Klaus Larsen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Fredagen begynder således med skyer mod syd og i resten af landet dis og tåge.
- I løbet af formiddagen klarer det op de fleste steder og bliver solrigt vejr, siger Klaus Larsen.
Temperaturerne kommer op omkring eller lige over 20 grader og der er en svag til jævn østlig vind.