Data-kriminaliteten er fordoblet på Fyn det seneste år, kunne TV 2/Fyn afsløre mandag. Stigningen på Fyn skiller sig ud fra den samlede stigning for alle politikredse, som kun ligger på to procent.
Det rammer blandt andet fynske firmaer, der udsættes for den såkaldte ransomware.
Det seneste eksempel fandt sted i sidste måned, hvor en uskyldigt udseende mail fra PostNord om uhentet post skabte ravage, når den blev åbnet. Mailen lammede flere virksomders servere, så alle oplysninger om ordrer, kunder, lønoplysninger og anden data blev låst.
Typisk sender afsenderne efterfølgende en mail, hvor der kræves en løsesum for at åbne systemerne igen. Det opkræves ofte i bitcoins, så afsenderen ikke kan spores.
Bitcoin
Det er dog ikke kun virksomheder men også kommuner, der er blevet ramt af ransomware. Det skete første gang i juli 2015 for Faaborg-Midtfyns Kommune.
- Dem er der kommet nogle stykker af siden. Og de er, som vi også sagde dengang, rigtig irriterende for os. De bruger tid. De lukker jo store mængder af vores filsystemer ned, og så skal de genoprettes, fortæller Jesper Rønnov, it-specialist i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Ifølge advokatchef Doris Jensen hos Fyns Politi kan afsenderne af ransomware kræve flere hundrede tusinde kroner indsat på en konto for at genåbne adgangen til de ramte virksomheders servere. Doris Jensen fortæller også, at de hos Fyns Politi endnu ikke har opklaret nogle af de sager, de har haft på Fyn, fordi det er meget svært at spore IP-adresserne.
Disse angreb sker ikke kun for virksomheder og kommuner. En rapport fra digitaliseringsstyrelsen viser, at otte procent af danskerne har været udsat for de skadelige afpresningssoftware.
I videoen nedenfor giver it-specialist Jesper Rønnov gode råd til, hvordan man beskytter sig mod at ende i en situation som deres.
Kriminaliteten bliver mere og mere sofistikeret
Ransomware er blot en af mange kriminalitetsformer, som virksomheder skal være opmærksom på. En anden ny trend er såkaldt "CEO-fraud."
Her aflurer gerningsmændene, hvem der er bogholder i firmaet, og hvad deres email-adresse er. Samtidig observerer de, hvornår direktøren så er bortrejst til udlandet.
Herefter udgiver bagmændene sig for at være den pågældende direktør via en mail, hvor de beder bogholderen overføre et større beløb til på et bestemt kontonummer - typisk med den begrundelse, at direktøren er ved at indgå en større ordre med en udenlandsk kunde.
Kriminaliteten er ofte udført på en computer, der ikke er til at spore.
- Vi kan så typisk følge pengesporet, men det fortaber sig måske til en bank i Fjernøsten, og et land vi ikke har noget retsligt samarbejde med, siger advokaturchef Doris Jensen.
I øjeblikket har Fyns Politi en håndfuld af den type sager, og ingen kan vide sig sikre.
De kriminelle går efter både små og store virksomheder.
- Og de bliver dygtigere og dygtigere. Ofte er korrespondancen skrevet på fejlfrit dansk, siger Doris Jensen.