Transportminister: Tal med finansministeren om tredje motorvejspor

Hvis Stephanie Lose vil i dialog med EU om et tredje motorvejsspor, så skal hun kontakte finansministeren, skriver Ole Birk Olesen (LA) til TV 2/Fyn.

Transportminister Ole Birk Olesen afviser fortsat, at der skulle være penge til at udvide den fynske motorvej med et ekstra spor.

"En udvidelse af motorvejen på Vestfyn er et godt og vigtigt projekt, men som ansvarlig minister kan jeg kun gennemføre projekter, der er penge og økonomisk råderum til. Desuden skal der være et politisk flertal for, at vi kan sætte gang i en udvidelse, når vi har fundet pengene og det økonomiske råderum." 

quote Spørgsmål om de overordnede økonomiske rammer og råderummet henhører under min kollega, finansministeren, og jeg må derfor henvise til ham for spørgsmål om dialogen med EU om råderummet.

Transportminister Ole Birk Olesen.

Det gør han, efter regionsrådsformand Stephanie Lose (V)har foreslået, at man søger dispensation for anlægsloftet hos EU.

Til forslaget om en eventuel dispensation hos EU skriver Ole Birk Olesen derfor tirsdag til TV 2/Fyn:

"Som det ser ud nu er der desværre ikke økonomisk råderum til at sætte gang i flere infrastrukturprojekter – uanset hvor fornuftige de er. Spørgsmål om de overordnede økonomiske rammer og råderummet henhører under min kollega, finansministeren, og jeg må derfor henvise til ham for spørgsmål om dialogen med EU om råderummet."

Oversigt

    Oversigt