Brandfare på dyrskuet: Rygerne skal tænke sig om

Tørken får brandvæsenet til at opfordre gæsterne til ikke at smide deres cigaretskodder i det tørre græs på Dyrskuepladsen, når Det Fynske Dyrskue begynder på fredag.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når arrangørerne på fredag åbner portene til landets ældste dyrskue, så har de ekstra fokus på brandfaren.

For selvom der er faldet nogle milimeter regn de seneste dage, så er det langt fra nok til at ændre på tørken. Der skal langt mere vand til og i længere tid for at ændre situationen.

quote Rygerne må være ekstra opmærksomme på, hvor de smider deres cigaretter på dyrskuepladsen. De bør have styr på, at de smider deres cigaretskodder i de dertil indrettede. Og det er ikke en mark!

Kenny Christensen, myndighedsleder ved Beredskab Fyn.

Skov- og markområder er i øjeblikket knastørre og det giver en forhøjet risiko ved brug af åben ild.

- Rygerne må være ekstra opmærksomme på, hvor de smider deres cigaretter på Dyrskuepladsen. De bør have styr på, at de smider deres cigaretskodder i de dertil indrettede. Og det er ikke en mark!, siger Kenny Christensen, der er myndighedsleder ved Beredskab Fyn.

Skod kan ulme

Bare et enkelt cigaretskod smidt det forkerte sted kan udgøre en stor risiko på den næsten 100.000 kvadratmeter store plads midt i Odense centrum. Ligger skoddet og ulmer i det knastørre og afsvedne græs, kan cigaretstumpen godt starte en større brand.

- Det er noget særligt i år, fordi det har været execeptionelt vejr. Vi har tidligere haft afbrændingsforbud, men jeg kan ikke mindes, det har været så tørt, siger Kenny Christensen.

Han opfordrer gæster til at smide deres cigaretskod i de opstillede opsamlere til skrald og aske på pladsen.

Forbrug på Det Fynske Dyrskue

Gratis adgang fredag

Om fredagen er der gratis adgang til Det Fynske Dyrskue for skole- og daginstitutionsbørn fra Fyn og Trekantsområdet. Arrangørerne forventer at op mod 10.000 børn besøger pladsen den dag. 

I år kan de blandt andet male deres eget mel og efterfølgende bage snobrød med urter over åben ild. Det kommer til at foregå i bålfade, der er sat på jernplader for at minimere risikoen for brand. 

Dyrskue-gæsterne kan også riste deres egne kaffebønner og bagefter brygge en kop kaffe. 

- Brandfaren gør, at vi er i meget tæt kontakt til brandinspektører og beredskabet for at sikre, at der ikke sker uheld, siger dyrskuechef Gitte Nyberg Bech.

Arrangørerne har skruet op for antallet af brandslukkere, fordi programmet er udvidet med flere arrangementer med brug af åben ild men også madlavning på gasgrill og kaffebrygning.

Både på campingpladsen, i salgsområderne og i forsamlingsteltene advarer beredskabet op at man skal være ekstra opmærksom, får man tænder op. 

Beredskab Fyn gennemgår forholdene torsdag aften, før dørene åbnes for publikum. Her er dyrene er på plads og alt er stillet op.

Myndighedslederen foretager også et syn af pladsen fredag formiddag, når gæsterne er ved at indfinde sig.

Kenny Christensen opfordrer i disse dage alle fynboer til at sikre sig, at engangsgrillen er slukket helt, før man smider den ud.

-Det ser vi mange tilfælde af, hvor grillen ikke er slukket ordentligt, og så efterfølgende forårsager en brand. Lige nu er der brandforbud mere eller mindre i hele Danmark, så man skal tænke sig godt om, siger han til TV 2/Fyn

 

Oversigt

    Oversigt