TV 2/FYN kunne fredag fortælle, at Rudolf Steiner-institutionen Askelæ i Svendborg ikke vil give digitale værktøjer til børnene, fordi det strider mod børnehavens pædagogik.
Men flere politikere fra Svendborg Kommunes Børn- og Ungeudvalg står fast på, at institutionerne skal have en digital forståelse med fra børnehaven.
Susanne Gustenhoff fra Enhedslisten i Svendborg er dog imod den beslutning og vil tage sagen op i udvalget endnu en gang.
- Der er jo enkelte institutioner, hvor man har en særlig pædagogik, hvor man gerne vil være fri for det - og det tænker jeg, at det skal de have lov til.
Tror du, at du kan have held til at overbevise dine udvalgskolleger om, at de har truffet en forkert beslutning?
- Ja, det tror jeg. Når man mærker, hvordan reaktionen er, så kan det jo godt være, at man skal tage det op igen. Det synes jeg er fair nok. Og så lytte en ekstra gang efter argumenterne, siger Susanne Gustenhoff (Ø) til TV 2/FYN.
- Der er jo enkelte institutioner, hvor man har en særlig pædagogik, hvor man gerne vil være fri for det (digital læring red.) og det tænker jeg, at det skal de have lov til.