Det var fragtselskabet DB Cargo, der havde ansvaret for godstoget 2. januar, hvorfra en sættevognstrailer ramte et DSB lyntog og forårsagede otte menneskers død.
6. november i år udspillede en lignende situation sig, da selskabet fragtede en sættevognstrailer, der ikke var låst fast til godstoget.
- Det er en skandale, og det må ikke ske, lyder meldingen fra Jan Johansen (S), der er medlem af Folketingets transportudvalg.
Godstoget i november kørte på samme rute som DB Cargo-toget, der 2. januar var involveret i ulykken på Storebælt.
Jan Johansen er chokeret over, at DB Cargo efter storebæltsulykken har fragtet en sættevogn uden lås.
- Det en katastrofe, når man igen kan konstatere, at der er en sættevogn, der ikke har været låst fast, mener han.
Ved storebæltulykken 2. januar sad sættevognstrailerens hovedbolt korrekt ned på skamlen. Men på grund af manglende smøring havde skamlen ikke låst ordentligt fast om hovedbolten. Det fremgår af Havarikommissionens rapport.
Derfor er der altså ikke tale om præcis samme fejl 6. november som 2. januar.
Alligevel mener Jan Johansen, at der skal strammes op.
- Jeg vil tage en snak med ministeren for at høre ham, hvad han har gjort for at få strammet op, så der aldrig sker sådan en ulykke igen, understreger folketingsmedlemmet.
TV 2/Fyn har spurgt Transport- og boligminister Benny Engelbrecht (S) om et interview. Han henviser til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for en kommentar, da myndigheden fører tilsyn med jernbanesikkerhed.
Kontorchef Christian Vesterager, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen siger til TV 2/Fyn at Havarikommissionens rapport indeholder fire anbefalinger, som styrelsen nu vil føre ud i livet. Senest i morgen fredag vil de skriftligt kontakte alle de virksomheder, som anbefalingerne omhandler, samt det europæiske jernbaneagentur.
D. 6. november indberettede DB Cargo til styrelsen, at virksomheden havde haft en hændelse, hvor det ved ankomst blev konstateret, at sættevognstrailerens hovedbolt ikke var placeret i skamlen på lommevognen, men bagved skamlen.
- På den baggrund bad styrelsen d. 7. november om en redegørelse fra DB Cargo. I redegørelsen oplyste DB Cargo, at den pågældende medarbejder, som havde gennemført den mangelfulde kontrol af læsningen af den konkrete vogn, som konsekvens heraf blev fritaget fra sikkerhedsrelaterede funktioner, siger Christian Vesterager.
DB Cargo: Det kan ikke forsvares
Hos DB Cargo erkender man, at et godstog har kørt med en sættevogn, der ikke var låst fast.
- Det, der skete 6. november, var en læsningsfejl. Det er ikke et forsvar, for det kan ikke forsvares, og det skal ikke forsvares. Men det var en læsningsfejl, hvor den medarbejder, som skulle tjekke, at tingene var i orden, ikke fik dem tjekket, siger Jan Wildau, der er DB Cargos kommunikationschef.
Det er uvist, hvor toget har kørt, ligesom sættevognens gods er ukendt.
I kølvandet på ulykken 2. januar har DB Cargo af flere omgange iværksat en række initiativer, der skulle forhindre, at en sættevogn ikke var låst fast til lommevognen.
- Vi implementerede rigtig mange ekstra lag i sikkerhed inden den 6. november. Efter 6. november har vi introduceret endnu et lag af sikkerhed, fortæller Jan Wildau.
Hos Havarikommissionen er man bekendt med den manglende sikring på DB Cargos godstog den 6. november.
- Den (sættevognen, red.) kom sikkert frem. Havde der været nogle omstændigheder som på Storebælt den 2. januar, så kunne der have været en farestiuation. Så kunne den (sættevognen, red.) blæse af, forklarer Bo Haaning, der er souschef og undersøgelsesleder ved Havarikommissionen.
DET SKRIVER HAVARIKOMISSIONEN OM TOGET I NOVEMBER:
Undersøgelseslederen maner dog til ro.
- Ulykken, vi så i januar, er en ulykke som, vi aldrig har hørt om før, siger han og tilføjer:
- Togtrafik er en af de allermest sikre trafikformer.