I det fynske folks tjeneste

Havarikommissionen: Derfor mistede otte mennesker livet i togulykken på Storebælt

Havarikommissionens endelige rapport for Storebæltsulykken kaster lys over, hvordan det kunne gå så galt.

Den endelige rapport fylder 181 sider og skal sikre, at man undgår en lignende ulykke. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kraftig vind og uforsvarlig sikring af en sættevognstrailer. 

Det er ifølge Havarikommissionen forklaringen på, at otte personer mistede livet, og 18 blev kvæstede, da et lyntog 2. januar blev ramt af en trailer fra et godstog fra selskabet DB Cargo.

Det skriver kommissionen i sin endelige rapport, der kortlægger, hvorfor ulykken kunne ske.

- På baggrund af undersøgelserne konkluderes, at sættevognstraileren med overvejende sandsynlighed var læsset korrekt (...), men at låsen, der skulle sikre sættevognstraileren på lommevognen, ikke fungerede korrekt, lyder det i rapporten, der strækker sig over 181 sider.

- Havarikommissionen anser den manglende låsning for at være årsagen til, at den tomme og dermed relativt lette sættevognstrailer kunne blæses af sin plads i godstoget.

OVERBLIK OVER ULYKKEN:

  • Ulykken skete 2. januar 07.35 på lavbroen på Storebæltsforbindelsen.
  • Et lyntog på vej fra Aarhus mod Københavns Lufthavn blev ramt af dele fra et modkørende godstog og foretog en hård opbremsning på broen.
  • Der var 131 passagerer og tre medarbejdere om bord.
  • Otte passagerer mistede livet, mens togpersonalet var i god behold. De dræbte var fem kvinder og tre mænd. Ingen børn mistede livet.
  • 18 passagerer blev kvæstet i ulykken; fire af dem kom alvorligt til skade.  
  • Passagertoget blev ramt af en eller flere genstande på Storebæltsbroen, da det passerede et modkørende godstog.

 Kilder: DSB, Fyns Politi, Havarikommissionen og Banedanmark.

Se mere

Sættevognstraileren, som kendes fra lastbiler, blev fragtet i en såkaldt lommevogn via godstoget. Her var den sikret med blandt andet en såkaldt kongetap. Men sikringen kunne ikke modstå den kraftige blæst. 

Beregninger fra DTU viser, at en sættevogn med samme vægt og tyngdepunkt som den i ulykken blæser af ved en vindstyrke på 21,8 meter i sekundet. 

- Der er målt vindstyrker på op til 21,6 meter i sekundet i perioden omkring ulykkestidspunktet, hvilket sandsynliggjorde, at vindstyrken var tilstrækkelig til at blæse sættevognstraileren af, skriver kommissionen. 

Læs også Ulykkestog skal destrueres i respekt for de afdøde

Det er Havarikommissionen, der som myndighed har undersøgt, hvorfor ulykken kunne ske. Havarikommissionen undersøger ulykker og hændelser på jernbaneområdet med henblik på at forbedre jernbanesikkerheden og forebygge ulykker.

Fire anbefalinger

På baggrund af rapporten har Havarikommissionen opstillet fire anbefalinger. Kommissionen anbefaler blandt andet Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA), at "alt sikkerhedskritisk udstyr på godsvogne identificeres og håndteres i det europæiske vedligeholdelsesregime."

Derudover bør Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen sikre, at fragtfirmaerne DB Cargo og Scandinavia A/S indhenter sikkerhedsrelevant viden hos deres medarbejdere. 

Samtidigt bør flere myndigheder ifølge kommissionen overveje at opdaterede sikkerhedsmæssige krav til vindrestriktioner og kvalitet af vindmålinger. 

Slutteligt foreslår Havarikommissionen, at DSB undersøger muligheden for forbedret fastgørelse af indendørs lyspaneler i tog af typen IC4. 

Ulykke har ført til ændringer

Allerede i begyndelsen af januar udkom Havarikommissionen med de forløbige forklaringer på togulykken på Storebælt. 

Den gang lød konklusionen i tråd med nu, at ulykken skete som følge af den kraftige vind og en utilstrækkelig låsemekanisme på lommevognen.

Læs også Endelig afklaring: Sygeplejerske blev del af togkatastrofen på Storebælt

Derfor valgte Trafikstyrelsen 8. januar indføre nye regler for kørsel med jernbanegods i blæst. Det betyder blandt andet lavere hastigheder på godstransport, når vindstyrken rammer 15 meter i sekundet, og et totalforbud for godstransport ved storm. 

Den maksimalt målte vindstyrke omkring ulykkestidspunktet var 21,6 meter i sekundet, skriver Havarikommissionen. 

Animation over togulykke på Storebæltsbroen (Vestbroen) d. 2-1-2019

Samtidigt indførte man et midlertidigt forbud mod at køre med lommevogne.

Sidenhen har Det Europæiske Jernbaneagentur udgivet en handlingsplan med anbefalinger til vedligehold og kontrol af låsemekanismer, der anvendes til at fastholde sættevogne på lommevogne.

00:34

Videoen her viser ulykkestoget, der holder på Lavbroen. 

Luk video