I det fynske folks tjeneste

Selskab fra storebæltsulykken bekræfter: Har kørt med løst gods efter ulykken

Det var fragtselskabet fra storebæltsulykken 2. januar, som igen i november kørte over Storebælt med en sættevognstrailer, der ikke var låst fast. Det bekræfter selskabet selv.

00:17

DB Cargo fragtede i begyndelsen af november en sættevogn, der ikke var låst fast. Den kunne være blæst af, vurderer Bo Haaning, der er souschef og undersøgelsesleder ved Havarikommissionen. Video: Alex Syrik

Det var fragtselskabet DB Cargo, der havde ansvaret for godstoget 2. januar, hvorfra en sættevognstrailer ramte et DSB lyntog og forårsagede otte menneskers død.

Det kan ikke forsvares, og det skal ikke forsvares.

Jan Wildau, kommunikationschef, DB Cargo

Nu viser det sig, at en lignende situation, hvor en sættevognstrailer på et godstog ikke var ordentligt spændt fast, fandt sted så sent som 6. november i år.

Også her var DB Cargo ansvarlig for godstoget. Det bekræfter DB Cargos kommunikationschef Jan Wildau.

Læs også For få uger siden: Lastvognstrailer transporteret uden at være fastlåst

- Det er absolut og fuldkommen uacceptabelt. Det er ganske enkelt ikke noget, der kan forsvares, siger Jan Wildau til TV 2/Fyn. 

Godstoget 6. november havde samme rute som toget 2. januar. Det blev sendt af sted fra Høje Taastrup med kurs mod Fredericia. Da toget nåede frem til Fredericia, viste det sig, at sættevognstrailerens bolt slet ikke sad ned i sadlen på godstogets lommevogn.

Det skriver Havarikomissionen om toget i november:

Den 06.11.2019 var en trailer ikke blevet læsset korrekt. Eftersyn inden togets afgang konstaterede ikke fejlen. Det blev på ankomststationen konstateret, at sættevognstrailerens hovedbolt i forhold til sættevognstrailerens position på lommevognen ikke var placeret i skamlen, men bag ved skamlen, og dermed ikke låst til vognen, står der i rapporten.

 

Kilde: Havarikomissionens rapport for ulykken på Storebælt, side 151

Se mere

- Det, der skete 6. november, var en læsningsfejl. Det er ikke et forsvar, for det kan ikke forsvares, og det skal ikke forsvares. Men det var en læsningsfejl, hvor den medarbejder, som skulle tjekke, at tingene var i orden, ikke fik dem tjekket, siger Jan Wildau.

Ved Storebæltulykken 2. januar sad sættevognstrailerens hovedbolt korrekt ned på skamlen. Men på grund af manglende smøring havde skamlen ikke låst ordentligt fast om hovedbolten. Det fremgår af Havarikommissionens rapport.

Derfor er der altså ikke tale om præcis samme fejl 6. november som 2. januar.

Mere sikkerhed siden november

Så sent som onsdag var du ude og sige, at I har rettet op på jeres sikkerhedsprocedurer. I har iværksat alle mulige tiltag for at undgå sitationer som den, der skete 2. januar, og så kan man nu konstatere, at det er sket så sent som 6. november. Hvordan kan vi være trygge ved at køre med tog i Danmark?

Læs også Storebæltsrapport: DB Cargo vidste godt, at der var problemer med at låse vogne fast

- Det er korrekt, at det, der er sket 6. november er fuldstændig uacceptabelt. Det er også korrekt, vi implementerede rigtig mange ekstra lag i sikkerhed inden den 6. november, forklarer Jan Wildau og tilføjer:

- Efter 6. november har vi introduceret endnu et lag af sikkerhed. Nu er vi oppe på rigtig mange kontroller oven på hinanden. Det, der skete 6. november var en menneskelig fejl, og den burde ikke kunne forekomme, Jan Wildau.

Havarikommissionen: Sættevogn kunne være blæst af

I forbindelse med læsningsfejlen den 6. november valgte DB Cargo at informere Havarikommissionen om episoden. 

- Før storebæltsulykken var vi formentlig ikke blevet underrettet. Efter ulykken har der naturligvis været fokus på sættevognene og sikkerhed. Operatøren gjorde det rigtige, understreger Bo Haaning, der er souschef og undersøgelsesleder ved Havarikommissionen.

Ifølge Bo Haaning var sættevognstraileren placeret foran låsen. Dermed var den mindre sikret end traileren ved storebæltsulykken. 

- Trækforsøg viste, at såfremt sættevognstraileren havde været læsset med hovedbolten foran til venstre eller bag ved skamlen, ville det have krævet mindre vindkraft, end der forekom på ulykkesdagen at trykke traileren ud af profil, skriver kommissionen i sin endelige rapport. 

Den pointe er baseret på tests lavet med en sættevogn, der svarer til den, der var involveret i ulykken på Storebælt. DB Cargo kan ikke oplyse, hvilket gods sættevognen fragtede 6. november. 

Læs også Trods rekordlavt landsgennemsnit: Flere dør i trafikken på Fyn

Er der noget farlig ved, at sættevognen ikke er blevet læsset ordentligt den 6. november?

Den (sættevognen, red.) kom sikkert frem. Havde der været nogle omstændigheder som på Storebælt den 2. januar, så kunne der have været en farestiuation. Så kunne den (sættevognen, red.) blæse af, forklarer han. 

Er der grund til at frygte, at godstog generelt ikke er læsset ordenligt?

- Nej, der er en meget lille risiko. Ulykken, vi så i januar, er en ulykke som, vi aldrig har hørt om før, forklarer Bo Haaning og tilføjer:

- Togtrafik er en af de allermest sikre trafikformer.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik mistede 175 mennesker livet i trafikken i alt i 2018. 

Kontorchef Christian Vesterager, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen siger til TV 2/Fyn at Havarikommissionens rapport indeholder fire anbefalinger, som styrelsen nu vil føre ud i livet. Senest i morgen fredag vil de skriftligt kontakte alle de virksomheder, som anbefalingerne omhandler, samt det europæiske jernbaneagentur. 

D. 6. november indberettede DB Cargo til styrelsen, at virksomheden havde haft en hændelse, hvor det ved ankomst blev konstateret, at sættevognstrailerens hovedbolt ikke var placeret i skamlen på lommevognen, men bagved skamlen. 

- På den baggrund bad styrelsen d. 7. november om en redegørelse fra DB Cargo. I redegørelsen oplyste DB Cargo, at den pågældende medarbejder, som havde gennemført den mangelfulde kontrol af læsningen af den konkrete vogn, som konsekvens heraf blev fritaget fra sikkerhedsrelaterede funktioner, siger Christian Vesterager.