Det brasilienske Counter Strike-hold SK Gaming vinder ESL Pro League Final i Arena Fyn søndag aften efter at have udkæmpet en lang kamp på fem en halv time.
Turneringen i det populære skydespil blev en ægte neglebider, da FaZe Clan gjorde et ihærdigt forsøg på at møve sig tilbage i førerposition sent i kampen.
Især danske Finn "Karrigan" Andersen gjorde alt, hvad der stod i hans magt, men på trods af de imponerende krampetrækninger blev det brasilienerne, der tog sejren.
FaZe Clan med danskeren Finn Andersen på holdet kæmpede sig tilbage i matchen ved stillingen 15-16 til stor jubel for publikum. Video: Mie Flyttov
Luk videoI Counter Strike kæmper to hold af henholdsvis terrorister og specialenheder. Terroristerne har til opgave at plante en bombe, mens specialenhederne skal forsøge at stoppe dem. Begge hold er bevæbnede, og i de fleste runder når bomben aldrig at blive plantet, fordi det ene hold bekæmpes undervejs.
Spillet er et af de mest populære computerspil i øjeblikket, og en stor del af den bølge af e-sport, der skyller ind over landet.
ESL Pro League har en samlet præmiepulje på en million dollar, hvilket blot medvirker til at fastslå, hvor stor sportsgrenen har vokset sig.