Afgørelsen nærmer sig: Se, hvem der vinder en million kroner

For fjerde gang skal der uddeles penge til et forskningsprojekt, som fynboerne har stemt på. Du kan følge afgørelsen her.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag aften afgøres det, hvilket af de fem forskningsprojekter i dette års Et sundere Syddanmark, der render med den overdimensionerede check på en million kroner.

Du kan følge med i afgørelsen på denne side, på Facebook eller på TV 2 Fyns nyhedskanal på dit fjernsyn. Uanset, hvor du ser med, sender vi finaleshowet mellem klokken 18.30 og 19.20.

I år er det fjerde gang, at der skal uddeles penge til et forskningsprojekt, som borgerne bestemmer. I 2017 og 2018 bestemte fynboerne, hvem der skulle have pengene i Et sundere Fyn, og siden 2019 er konkurrencen vokset og dækker nu hele Syddanmark. 

De fem projekter

Ken Lund fra Odense Universitetshospital håber i år at få penge til at forske i, om motion og sundere kost gavner mennesker med kronisk betændelse i tarmen. 

På psykiatrisk afdeling i Odense krydser Maria Mercedes Guala fingre for at kunne udvikle en app med et computerspil til behandling af spiseforstyrrelser.

På Sygehus Sønderjylland i Sønderborg vil Janna Maria Borg undersøge, hvilke psykiske og kognitive men, man kan få efter at have overlevet et hjertestop, hvis hun vinder.

Else-Marie Bladbjerg på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg håber at kunne forske i, om man kan finde årsagen til fedme og fedtlever i en blodprøve.

På Sygehus Lillbælt i vil Vejle Margrethe Høstgaard Bang Henriksen forske i, om man ved hjælp af kunstig intelligens tidligere kan opdage symptomer på lungekræft. 

Afstemningen slutter 19.20

Godt 8.000 syddanskere har allerede stemt, og du kan også fortsat nå det. Sms-afstemningen slutter klokken 19.20.

Du stemmer ved at sende en sms til 1999 med teksten "sund X" med det projekt, du synes, skal vinde. Du kan stemme én gang, og det koster almindelig sms-takst.

Ønsker du at stemme på tarmsygdom send Sund 1. Ønsker du at stemme på fedme send Sund 2. Ønsker du at stemme på hjertestop send Sund 3. Ønsker du at stemme på lungekræft send Sund 4. Ønsker du at stemme på spiseforstyrrelser send Sund 5.

Foruden førstepræmien på en million kroner, får andenpladsen 600.000 kroner, mens tredjepladsen vinder 400.000 kroner.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt