Du bestemmer: Hvem skal have forskningsmillioner?

Nu kan du være med til at bestemme, hvilket forskningsprojekt der skal have del i en millionpulje fra Region Syddanmark.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skal der forskes i nye behandlingsmetoder til gigt, eller hvorfor svangerskabsforgiftning opstår?

Det spørgsmål kan du være med til at besvare, når TV 2/Fyn og TV Syd i samarbejde med Region Syddanmark og Syddansk Universitet fredag åbner for sms-afstemningen til "Et sundere Syddanmark". 

Du kan læse meget mere om projektet her.

I alt er to millioner forskningskroner på højkant, og det er borgere som dig, der er med til at afgøre hvilke projekter, der skal belønnes. 

Hvad er "Et sundere Syddanmark"?

Fem projekter ud af 405 står tilbage. De fem projekter vil forske i:

  • Sammenhængende forløb i ældreplejen

  • ADHD 

  • Hudkræft 

  • Gigt 

  • Svangerskabsforgiftning 

To millioner på højkant

I alt er to millioner forskningskroner fra Region Syddanmark stillet på højkant ved "Et sundere Syddanmark". Det projekt, der får flest SMS-stemmer bliver belønnet med én million kroner. Anden- og tredjepladsen får henholdvis 600.000 og 400.000 kroner til deres forskning. 

Du kan stemme på dit favoritprojekt med en SMS til 1999 med teksten "sund X". Vil du eksempelvis stemme på gigt-projektet, sender du en SMS med teksten "sund 4" til 1999.

Du kan læse mere om alle projekter her.

Første-, anden- og trejdepladsen bliver fundet ved et stort finaleshow hos SDU i Kolding den 2. oktober klokken 18.20. Showet bliver også sendt på Facebook samt TV 2/Fyn og TV Syd. 

Det koster almindelig sms-takst at stemme. Du kan kun stemme på ét projekt.​​​​​ ​​Sms-afstemningen lukker onsdag den 2. oktober kl. 19.15.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt