For mange børn med ADHD ender i kriminalitet: Forsker vil holde børn med ADHD på sporet

Forskningsleder Niels Bilenberg vil sørge for, at børn og unge med ADHD får succes i livet. - Vi skal holde dem på sporet, så de oplever, at de lykkes med det, forklarer han.

- Jeg bliver faktisk lidt flov, når jeg tænker på, at vi ikke har gjort det før. 

I flere end 25 år har forskningsleder og speciallæge i børnepsykiatri Niels Bilenberg hjulpet børn og unge med den psykiske lidelse ADHD.

Og i de 25 år har han, ligesom mange andre specialister i ADHD, fokuseret på at behandle symptomer ved lidelsen fremfor at sikre barnet eller den unge et godt liv. 

Men det er ikke godt nok, mener den garvede speciallæge. 

- Det er i virkeligheden helt oplagt. Det skal ikke være læger, der sidder bag et skrivebord, som definerer succeskriterierne. Det skal være barnet selv, understreger han. 

Derfor har Niels Bilenberg sat sig i spidsen for et forskningsprojekt, der er indstillet til at vinde en million kroner ved "Et sundere Syddanmark". 

Fakta: Hvad er ADHD?

Projektet skal undersøge den såkaldte REHAB-model, der er møntet på børn med ADHD. Modellen bygger på et tættere samarbejde mellem kommune, psykiatrien samt større indflydelse fra børnene selv. 

Mere konkret skal personer fra både kommune og psykiatrien mødes med familierne for i fællesskab at tilrettelægge behandlingen. 

- Det er normaltbegavede børn, der har forudsætninger til at klare sig bedre. Det gør ondt på mig, at det ikke er lykkedes, siger børnepsykiateren. 

Som at sidde mellem to stole

Niels Bilenberg mener, at der er behov for en ny tilgang inden for ADHD-området. 

- Familier og børn med ADHD har nogle gange følt, at de var placeret mellem to stole. Det er det, vi skal undgå, forklarer Niels Bilenberg, der med forskningsprojeket vil undersøge om REHAB-modellen er løsningen. 

Følelsen af at sidde mellem to stole eller være kastebold mellem to systemer går igen hos 15-årige Rasmus Jensen, der har ADHD, og hans mor, Dorthe Petersen

- Jeg har oplevet, at den ene part har sagt, at du skal gå derover, mens den anden part har sagt, at du skal gå derover. Jeg er blevet sendt frem og tilbage, forklarer hun. 

Hun bliver bakket op af sin søn:

- Hvis der havde været kommunikation mellem dem, så havde hjælpen kunne været kommet hurtigere, er han overbevist om. 

Vil sprede budskabet

Hvis Niels Bilenberg får del i pengene, forventer han, at der går op til et par år, inden han ved om REHAB-modellen er den rigtige løsning. 

- Hvis REHAB viser sig at være noget, der er en succes, så skal man selvfølgelig ud og fortælle omverdenen, at vi har succes, understreger han.

quote Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil og jeg har ikke haft det bedre før

Rasmus M. Jensen

Selvom forskningsprojektet endnu ikke er sat i søen, er Rasmus Jensen overbevist om, at REHAB-modellen kan vise sit værd, da den kan være med til reducere de nederlag, som flere personer med ADHD oplever. 

- Ingen skal gennemgå det, jeg har oplevet.  Der er ikke nogen, som skal gennemgå og lide under den samme mangel på kommunikation som mig, understreger Rasmus Jensen. 

Han bliver bakket op af sin mor.  

Rasmus M. Jensen fik konstateret ADHD, da han skulle starte i grundskolen. 
Rasmus M. Jensen fik konstateret ADHD, da han skulle starte i grundskolen. 
Foto: Privat

- Jeg er 100 procent sikker på, at REHAB-modellen er det, der skal til. Det er folks selvværd, der er på spil, forklarer moren. 

Ifølge Niels Bilenberg kræver det forskning før man kan vide, om REHAB-modellen er den rigtige løsning. 

- Vores opgave som forskere er at se om det her er bedre, end det vi plejer at gøre. Hvis vi kan lykkes med det, så har vi lavet det, man kalder evidens. Det betyder, at vi har noget at gå ud med til andre kommuner og regioner for at sprede projektet, forklarer Niels Bilenberg. 

En god forretning

REHAB-modellen kan vise sig ikke kun at være en gevinst for folks selvværd. Den kan også spare samfundet penge, mener Niels Bilenberg. 

- Der er en stor gruppe, der på trods af behandling har svært ved at gennemføre folkeskole, ungdomsuddannelse og komme i arbejde, forklarer forskeren. 

I dag går Rasmus M. Jensen på Tommerup Efterskole, hvor han fokus på musik.
I dag går Rasmus M. Jensen på Tommerup Efterskole, hvor han fokus på musik.
Foto: Olav Fonager

I 2014 undersøgte Rockwool Fonden de samfundsudgifter, der er knyttet til personer med ADHD, som ikke er blevet behandlet for lidelsen som børn. Forskerne nåede frem til, at personerne i højere grad var kriminelle og på overførselsindkomster. 

Derfor er en tidlig og effektiv indsats afgørende for både personernes selvværd og samfundet. 

- Hvis man har ADHD, så er der en stor risiko for, at man falder af toget eller kommer ud på et sidespor. Vi skal holde dem på det her spor, så de ender med at få en god uddannelse og kunne klare sig selv. På den måde bliver de gode skatteborgere i stedet for nogle, der "belaster" samfundet, siger Niels Bilenberg.

En god indsats til folk med ADHD kan være en god forretning, mener Niels Bilenberg.  Anders Høgh

Rasmus M. Jensen har selv oplevet at være kørt ud på et sidespor. I august startede han efter et år med en række nederlag i 10. klasse på Tommerup Efterskole. 

- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han. 

Sådan stemmer du på ADHD-projeket

Se hele indslaget om forskningsprojektet.  Anders Høgh