I det fynske folks tjeneste

TV 2/Fyn inviterer: Dine familieklenodier gemmer på den fynske historie

Eksperter fra Øhavsmuseet og Svendborg Auktioner er klar til at vurdere og prissætte fynboernes fortid.

00:57

Rune Skov Nyborg med et såkaldt "horn" fra en militær hornmine.Han er en af de vurderingsmænd, som fynboerne kan møde på Café Fabers tirsdag den 29.oktober mellem 16.00-19.00. Video: Flemming Ellegaard

Fynske Fund og Historier

Kan dine ejendele fortælle den fynske historie? Og hvad er de værd?

Tirsdag den 29. oktober inviterer TV 2/Fyn sammen med Øhavsmuseet og Svendborg Auktionerne alle fynboer til at komme forbi Café Fabers i Ryslinge, hvor du kan medbringe en eller flere af dine ejendele, som du tror har en fynsk historie eller oprindelse og samtidig få det vurderet.

Det er eksperter fra Øhavsmuseet og Svendborg Auktionerne, der vil vurdere og fortælle historien om lige netop din personlige ejendel. Alle slags genstande, ting og dimser er velkomne.

 

Tilmeld dig eventen her.

Han kigger på genstanden i hans hånd, vender og drejer den, og smiler.

- Hvad er det?

Direktør og auktionarius Martin Birger Nielsen fra Svendborg Auktioner har prøvet det mange gange. At stå med en ting, der umiddelbart ikke vækker hverken minder eller bringer nogen viden frem.

- Nå, et horn fra en hornmine og fra 1. Verdenskrig. Det er en sjov ting, slår Martin Birger Nielsen fast.

Hans kollega og vurderingsmand Rune Skov Nyborg har straks et bud på en pris.

- Jeg vil vurdere at den på auktion kan indbringe mellem 600-800 kroner. Vi har en del kunder, der interesserer sig for krigsmemorabilia, siger Rune Skov Nyborg.

Historien bag vores ejendele

Det er imidlertid langt fra altid, at det handler om økonomi, når fynboerne vil have knyttet viden til deres genstande. Mange har ting der i generationer har været i den samme familie. Men måske er historierne begyndt at gå i glemmebogen, eller også har de aldrig været der.

- Vi får rigtig mange henvendelser på vores arkiv, om vi har billeder eller et eller andet af deres bedsteforældre eller oldeforældre. Om vi ved, hvor de boede? Der kommer rigtig mange og spørger om de her familiehistorier, fortæller Tissel  Lund-Jacobsen der er museumsinspektør på Øhavsmuseet i Faaborg.

Fynboer kan få vurderet deres genstande 

Hun er også klar på Café Fabers, når TV 2/FYN i samarbejde med Øhavsmuseet og Svendborg Auktioner inviterer fynboerne til at vise deres ejendele frem og få knyttet historier og - hvis de ønsker det - auktionsvurderinger på. Det sidste har Martin Birger Nielsen store forventninger til.

- Jeg håber naturligvis altid på, når vi er ude til arrangementer og vurderingsbesøg, at der dukker noget op, som jeg ikke har set før. Eller ihvertfald en ting som jeg har læst om, men aldrig har haft i hånden. Det synes jeg er rigtig spændende, siger auktions-direktøren.

For museumsfolkene er der noget helt andet på spil. Historie. Vel at mærke historie der ikke må forsvinde.

- Tit og ofte kan folk have noget meget værdifulde ting, som har en værdifuld historie, men hvis man så glemmer at sige det videre til sine efterkommere, så kan den ting være værdiløs, for der så ikke knytter en historie til den længere, advarer Tissel Lund-Jacobsen.

TV 2/FYN inviterer til Ryslinge

Café Fabers: Hestehavevej 22, 5856 Ryslinge

02:03

Fynboernes ting har ofte en særlig historie eller værdi.

Luk video