I det fynske folks tjeneste

12.500 rammes årligt: Johnny døjer stadig med følger efter blodprop i hjernen

I juli 2015 blev Johnny Jørgensen ramt af en blodprop i hjernen. Konsekvensen fem år senere er træthed, voldsom hovedpine og hukommelsesbesvær. Noget, der forstyrrer hverdagen.

01:07

15. juli 2015 blev Johnny Jørgensen ramt af en blodprop i hjernen. Følgerne døjer han stadig med i dag. Video: Julie Lapp

Linen rammer vandet med et plask, og skuldrene på Johnny Jørgensen ryger automatisk ned. I den friske luft er der nemlig hverken hovedpine eller plads til tanker om den blodprop, der ramte ham i hjernen i 2015.

- Jeg havde gjort min jolle klar til at komme ud at fiske dagen efter. Men det eneste jeg så til fisk, var på skorstenen på Ærø-færgerne, som jeg kunne se fra min sygeseng, siger Johnny Jørgensen og kigger ud over havnen i Nyborg.

Jeg må gøre det, jeg kan holde til, for jeg kan ikke tage ved, som jeg kunne før

Johnny Jørgensen, flexjobber, Gislev

Fredag den 24. juli blev Prins Joachim ramt af en blodprop i hjernen. Noget han efterfølgende er blevet opereret for to gange og ser ud til at undgå mén efter. Men sådan ser virkeligheden ikke ud for mellem 30.000 og 40.000 danskere.

For selvom der er gået fem år, er Johnny Jørgensen ikke kommet sig. Han døjer dagligt med voldsom hovedpine, udpræget træthed samt hukommelsesbesvær og kan ikke arbejde mere end seks timer om ugen i en flexjob-stilling. 

Læs også Efter blodpropperne: Nu er Niels blevet vildmand

- Det rammer ikke mig

Onsdag den 15. juli 2015 omkring klokken ti har Johnny Jørgensen pludselig svært ved at rejse sig op. 

- Jeg sad på hug og troede, at der sad en nerve i klemme. Så jeg satte mig ind og slappede af, husker han.

Johnny Jørgensen bruger fiskeriet til at slappe af og tænke på ingenting. Foto: Julie Lapp

Men samme eftermiddag begynder armen også at føles lammet og han og hustruen Pia Jørgensen beslutter at ringe til vagtlægen. Klokken 18, altså otte timer efter lammelsen i benet, kommer han ind ad døren på hospitalet, hvor lægen tager et enkelt kig på ham og siger: "Det er en blodprop, du skal indlægges".

Læs også Dans for hjerneskadede: - Man kan ikke lade være med at smile og grine

En operation var ikke mulig, så i to dage lå han indlagt på Svendborg Sygehus. 

Det er ikke noget, man regner med, rammer en selv

Johnny Jørgensen, flexjobber, Gislev

- Det er sådan lidt mærkeligt at høre, at man skal indlægges. For det er ikke noget, man regner med, rammer en selv, fortæller Johnny Jørgensen, mens blikket glider over det bølgende vand.

Stræk, snak, smil

Cirka 12.500 danskere rammes årligt af en blodprop eller blødning i hjernen, præcis som Johnny Jørgensen oplevede det. 

Symptomer på blodprop

  • Lammelse i den ene side af ansigtet
  • Lammelse af den arm og/eller ben på den ene side
  • Sprogforstyrrelse - for eksempel problemer med at finde ord
  • Synstab - pludselige udfald af en halvdel af synsfeltet
  • Pludselig indsættende svimmelhed ledsaget af andre symptomer, for eksempel besvær med at koordinere. Svimmelhed alene er sjældent tegn på apopleksi

Kilde: Sundhed.dk

Se mere

- Det, man skal reagere på, er symptomer som styringsbesvær, en grødet tale eller hængende mundvige og dele af ansigtet. I populær tale; stræk, snak, smil, forklarer lægefaglig ansvarlig for ambulanceberedskab i Region Syddanmark, Morten Hansen.

Johnny Jørgensen ventede længe med at gå til lægen med sine symptomer, som var lammelse i både arme og ben. Og det er han langt fra alene om.

- Symptomerne kan være ganske svage, og flere vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt at gå til læge, siger Morten Hansen og forklarer:

- Man skal helst være i behandling inden for fire og en halv time. Efter den tid er det mere tvivlsomt, hvor gode resultaterne er. Har man ikke henvendt sig før det, falder man uden for den standardiserede behandling.

Symptomerne på en blodprop er styringsbesvær, en grødet tale eller hængende mundvige og dele af ansigtet Foto: sundhed.dk

En ny hverdag

På havnen i Nyborg er der ikke kommet bid på krogen, men det gør ikke så meget. For det vigtigste er den følelse af afslappethed, der rammer Johnny Jørgensen, når han står på molen.

Efter blodproppen kunne han ikke gå tilbage til sit gamle job og blev tilknyttet kommunen som flexjobber i forskellige jobs. Pludselig så han ind i en helt anden hverdag.

Det er fem år siden, at Johnny Jørgensen blev ramt af en blodprop. Senfølgerne døjer han stadig med. Foto: Julie Lapp

- Jeg var i gang med alt muligt. Kørte et hårdt arbejdsliv og hjalp altid mine naboer, hvis det var nødvendigt. Jeg har altid været aktiv fra morgenstunden til om aftenen, fortæller Johnny Jørgensen.

Læs også Jens fik en blodprop: Akutbilen reddede mit liv

Nu han han problemer med at koncentrere sig om fjernsynet, holde sig vågen til efter klokken 20, og skal han i byen med sin hustru, må de køre i to biler, så han kan køre tidligere hjem.

- Jeg må gøre det, jeg kan holde til, for jeg kan ikke tage ved, som jeg kunne før, siger han.

Forhøjet risiko for flere blodpropper

Symptomerne kan være ganske svage, og flere vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt at gå til læge

Morten Hansen, lægefaglig ansvarlig for ambulanceberedskab i Region Syddanmark

Knap en tredjedel af dem, der rammes af enten blodprop eller blødning i hjernen, har tidligere været ramt.

For tre år siden ramte uheldet Johnny Jørgensen igen. Heldigvis var der tale om en forbipasserende blodprop, der ikke satte sig, fordi han var under behandling. Men det har fået ham til at tænke lidt ekstra over det.

Johnny Jørgensens fiskestang er kilde til ro i hovedet. Foto: Julie Lapp

- Hvis jeg har meget hovedpine, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der er en ny på vej, siger Johnny Jørgensen.

Blodpropper og blødninger

  • Der er årligt cirka 12.500 tilfælde af apopleksi, altså blødninger og blodpropper, i Danmark.
  • Cirka to tredjedele kommer hos mennesker, der ikke har haft apopleksi før, og en tredjedel hos mennesker der har haft apopleksi tidligere
  • Der lever cirka 30-40.000 personer i Danmark, der har følger efter en tidligere apopleksi
  • I løbet af livet vil en ud af seks personer få apopleksi
  • Omkring 2-3000 mennesker dør årligt af apopleksi i Danmark.

Kilde: Sundhed.dk

Se mere

Hovedpinen og trætheden skal Johnny Jørgensen ikke regne med at komme af med - sådan lyder beskeden fra lægen. 

Men med fiskestangen i et fast greb og frisk havvind i håret er der ikke meget plads til den slags fremtidsfrygt.

- Jeg spekulerer ikke i det mere, jeg tager det som det kommer, det er man nødt til. Ellers så går man da helt ned. Så jeg nyder livet, det er jeg nødt til, og det er med at få det bedste ud af det, smiler han og kaster linen ud en sidste gang.

Læs også Efter hjerneblødning: Stine er skudklar til OL