255 dyr tæt på at miste fristed: - Det er hjerteskærende

Waliseren Christopher Crump er tæt på at dreje nøglen til Fields of Freedom. Her bor 255 dyr, som er opgivet.

- Vi er tæt på at lukke fordi vi ikke modtager støtte nok til, at vi kan tage os af dyrene og til vedligeholdelse af farmen, fortæller Christopher Crump.

Christopher Crump er fra Wales, men har siden 2015 drevet dyrefristedet Fields of Freedom i Espe på Sydfyn. 

Her tager han sig af dyr, som andre mennesker har opgivet. I øjeblikket har han 255 dyr fra kaniner til æsler og køer gående.

Blandt andet huser Fields of Freedom over 100 ænder, høns og gæs, 35 æsler, adskillige katte, hunde får og grise, som alle har fået et tilflugtssted, en helle i deres liv.

Christopher Crump har selv løsningen på, hvordan han kan skaffe de nødvendige midler til driften af "Fields of Freedom".

- Vi bliver ganske simpelt nød til at få flere medlemmer.

- Og jeg håber vi kan få den nødvendige opmærksomhed og støtte til fortsat at hjælpe dyrene.

Christopher Crump mener, at der er mennesker nok i Danmark til, at det vil kunne lade sig gøre, at køre Fields of Freedom videre.

- Det er ærlig talt hjerteskærende. Dyrene har brug for at sikkert sted, hvor de kan være. Bare det at vide, hvad der vil ske, hvis jeg ikke er her ... Det er meget stressende, siger Christopher Crump.

- De er som var de mine børn og den eneste grund til, at jeg er i Danmark, er at tage mig af dyrene.

Oversigt

    Oversigt