4-årig pige alvorligt forbrændt efter gaseksplosion

En 4-årig pige blev alvorligt forbrændt, da en gaseksplosion sprængte facaden af et hus i Højrup.

Kort efter middag blev Faaborg-Midtfyns Brandvæsen tilkaldt til en gaseksplosion på Højrupvej i landsbyen Højrup på Midtfyn.

I forbindelsen med branden, der opstod efter eksplosionen, kom en 4-årig pige alvorligt til skade med forbrændinger og trykskader.

I forbindelse med udgravning på stedet i formiddags blev en gasledning beskadiget. 

I den tilstødende bygning befandt der sig 11 børn og pædagoger fra institutionen Hjemly i Ringe, som var til fødselsdag hos en af pigerne privat.  

En af pigerne kom til skade  ved eksplosionen og er fløjet til Rigshospitalet i København med 1. gradsforbrændinger. Forældrene er underrettet, og der ydes krisehjælp på stedet. 

 

 
 

 

Politiet er på stedet med arbejdstilsyn, sikringsstyrelse, kriminalteknikere for at klarlægge årsagen til ulykken. 

Hele facaden på huset sprængt i stykker, og der ligger murbrokker forskellige steder, ligesom en altan er styrtet ned.

 

Oversigt

    Oversigt