Et koldere hus, store trøjer og sutsko. Det er den nye hverdag for 69-årige Alis Birgitte Schmidt fra Åstrup. Som mange andre danskere oplever hun nemlig, at varmeregningen stiger.
I Alis Birgitte Schmidts tilfælde er der tale om en stigning på 1.000 kroner i kvartalet. Hun er enlig folkepensionist, så der er i forvejen ikke mange penge at gøre godt med. Nu frygter hun yderligere prisstigninger og en fremtid uden råd til mange fornøjelser.
Frygter endnu en stigning
Det er kun en måned siden, at Alis Birgitte Schmidt måtte synke en ekstra gang, da varmeregningen tikkede ind i indbakken. Pludselig skulle hun betale 4.500 kroner for varmen i stedet for de sædvanlige 3.500 kroner.
- Nu havde jeg selvfølgelig hørt i medierne, at det ville stige, og jeg havde set brændstofpriserne. Det følger jo som regel hinanden. Men det er ikke morsomt, fortæller hun.
Som enlig folkepensionist er der ikke mange penge at flytte rundt med. Den nye stigning er på over 300 kroner ekstra i måneden. Det svarer til en halv uges budget for Alis Birgitte Schmidt.
- Jeg sparer, hvor jeg kan. Jeg har allerede lukket for varmen på førstesal og i køkkenet, og så kører det kun på halv kraft i stueetagen. Så må jeg jo sidde med store trøjer på, fortæller hun.
Jeg frygter prisstigninger, hvis ikke der sker noget drastisk.
Nu begynder hun også at kigge på, hvordan der kan spares yderligere i det daglige.
- Jeg må jo købe de varer med sidste salgsdato. Det kan jeg jo sådan set blive nødt til og så ikke give fuld pris for noget, siger hun.
Den næste varmeregning kommer i marts, og det ser Alis Birgitte Schmidt bestemt ikke frem til.
- Jeg har ingen krystalkugle og med det, jeg har set indtil nu, så tør jeg slet ikke spå. Jeg frygter prisstigninger, hvis ikke der sker noget drastisk. Jeg ville jo gerne have råd til at rejse og skifte bilen ud, men det kan jeg jo ikke, hvis det her fortsætter.
Politikerne skal finde en løsning nu
Selvom fremtiden er blevet noget koldere, så mener Alis Birgitte Schmidt, at der er andre, som har det værre end hende selv.
- Jeg har hørt om nogen, hvor det er steget til det dobbelte. Der kan også sidde en enlig mor med tre børn. Det er sikkert heller ikke morsomt, fortæller hun.
Folketingets partier samles tirsdag for at drøfte, hvorvidt regeringen skal afsætte flere midler til at hjælpe de hårdest ramte i samfundet med de stigende energipriser.
- Der er ikke nogen, der skal fryse om vinteren, og der er ikke nogen, der skal gå fra hus og hjem for at betale deres varmeregninger, så vi skal tage det her meget alvorligt. Vi skal gå meget målrettet til værks, så vi får hjulpet dem, der har behov for det, sagde Dan Jørgensen til TV 2 Fyn mandag.
Det er også på tide, at der bliver gjort noget, mener Alis Birgitte Schmidt.
- Hjælpepakker må være førsteprioriteten. Så må vi se, hvad fremtiden bringer, og om de er nødt til at gå ind og skrue på de tårnhøje afgifter, vi har i dette land.