I det fynske folks tjeneste

Årets danske ølnyhed er fra Fyn

For fjerde gang siden 2007 vandt Midtfyns Bryghus i dag konkurrencen om årets ølnyhed.

Prisen for årets ølnyhed blev i dag uddelt på Dalum Landbrugsskole. Det er medlemmerne af foreningen Danske Ølentusiaster, der står for afstemningen, og det er faktisk meget passende, at prisen uddeles på Fyn, for årets ølnyhed er vundet rigtig mange gange af de fynske bryggerier.

I de sidste 10 år er priserne således endt på Fyn langt de fleste gange. Hele 10 ud af de i alt 15 uddelte priser for årets ølnyhed siden 2006, er vundet af fynboer.

Og således også i dag.

Prisen uddeles i to kategorier; en for øl med en alkoholprocent på op til 5,9 procent og en for øl med an alkoholprocent derover.

De mørke øl trak altså flest stemmer, da Danske Ølentusiaster i dag kårede de to vindere for 2015.

To kulsorte øl, Cool Charlie Porter fra Hornbeer og Russian Imperial Stout fra Midtfyns Bryghus, scorede bedst i kampen om medlemmernes smagsløg og hjerter. Men konkurrencen var hård.

I kategorien op til 5,9 % vandt Charlies Cool Porter fra Hornbeer, der ligger på Midtsjælland. Og i kategorien
6 % og over var det så Russian Imperial Stout fra Midtfyns Bryghus i Broby, der løb med sejrspalmerne.

Hornbeers økologiske Charlies Cool Porter vandt overbevisende i kategorien under 6 procent med 35,2 procent af stemmerne i finalen.

Midtfyns Bryghus’ kraftige og egetræslagrede Russian Imperial Stout vandt i kategorien 6 procent og derover med 24,1 procent af stemmerne. Men kun med et mulehår; den ravgyldne india pale ale Batch 1000 fra Amager Bryghus fik 24 procent, og var altså dermed utrolig tæt på den fynske vinder.

Det skriver foreningen på sin hjemmeside ale.dk.

Udover Midtfyns Bryghus har også Bryggeriet Vestfyen (en gang), Ugly Duck Brewing Co. (fire gange) og Munkebo Mikrobryg (en gang) vundet prisen for årets ølnyhed.

 

01:38

Se vinderinterview med Eddie Szweda, der er indehaver af Midtfyns Bryghus

Luk video