Dagens Fantastiske Fællesskab: Ny festival med gammelt navn

Det tog dem to at skabe en ny Midtfyns Festival. Nu er de med i konkurrencen Fantastiske Fællesskaber.

Sådan her beskriver Midtfyns Festival sig selv i deres indstilling:

Vores fællesskab i arrangørgruppen er båret af en stædighed, vilje og lyst til at involvere andre i vores fællesskab - Midtfyns-familien. Derfor har vi for anden gang inviteret borgere, som vil være med enten på ideplan, som frivillig eller som en aktiv del af arbejdsgrupperne ind i maskinrummet af festivalen.

Midtfyns-fællesskabet er med til at skabe en lokal stolthed, lyst til at involvere sig og en samskabelse mellem foreningen, frivillige, erhvervsdrivende, kommunen og andre lokale foreninger som bliver en aktiv del af festivalen.

Hvad er formålet med jeres fællesskab?

At skabe en fynsk folkefest med fokus på mangfoldighed, nærvær og samskabelse. Der skabes et medejerskab ved at invitere interesserede og frivillige med i skabelsen af festivalen, så den lokale forankring bliver et bærende element i skabelsen af festivalen.

Fællesskabet på festivalen skal være på tværs af alder, etnicitet og social klasse. Vores fællesskab arbejder på at opbygge, udvide og udvikle andre og nye fællesskaber, hvor alle interesserede bydes velkommen.

Hvorfor skal I vinde prisen?

Vi har opbygget, udviklet og inviterer ind i et fællesskab, som mange i starten ikke troede var muligt. At få festivalen i gang igen, båret af 100 % frivillige kræfter, gennemføre den i 2019 og tilmed skabe et overskud på 200.000, gør, vi har bevist, at fællesskaber, som støtter hinanden, tror på hinanden og sigter mod ét fælles mål kan lade sig gøre og drømmene kan ved fælles hjælp realiseres.

Vi (gen)skabte et fællesskab fra fortiden, hvor gamle festivalvenner mødtes igen, Dyrskuepladsen blev genoplivet og vi turde tro på, at det fynsk fællesskab ville bakke op og være med til at genskabe festivalen.

Vi har gennem de seneste næsten to år, arbejdet på festivalen ved siden af vores almindelige arbejde, blot for at skabe en fælles oplevelse, hvor musik, folkelighed og nostalgi var omdrejningspunktet.

Desuden skabte vi et fælleskab for kommunens unge mennesker med 'Ung i Midten', hvor mere end 650 6.-10. klasser mødtes på festivalen inden den officielt åbnede. Det var elever fra fri-, folke- og efterskoler, som sammen sang morgensang, diskuterede vigtige emner og indgik i en politisk debat med ungdomspolitikere. Dagen sluttede med en fælles musikalsk oplevelse for alle til en fynske upcoming band. Vi har skabte en lokal forskel, som har sat ringe i vandet og givet en lokal tro på, at festivalen kan og skal vende tilbage.

Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?

Prisen vil muliggøre at vi kan få en band, som vil kunne skabe opmærksomhed omkring festivalen og vi vil kunne skaffe en kunstner, som vil appellere til et bredt publikum for både unge og ældre. Det fællesskab at opleve en koncert sammen og tage denne oplevelse med, trods ens forskelligheder, er et vigtigt element for festivalen og hele dens dna.

Besøg Midtfyns Festival på Facebook og Instagram

FAKTA

Oversigt

    Oversigt