Efter flere uheld på rute 43: - Det ville være på sin plads at udvide vejen

Claus Jørgen Bendtsen var for fem uger siden ude for en ulykke på rute 43. Både han og flere folketingspolitikere ønsker vejen udvidet frem mod de nye elfærger, der kan sejle mellem Fyn og Als.

For fem uger siden, som på enhver anden arbejdsdag, satte Claus Jørgen Bendtsen sig ind i sin lastbil klar til dagens opgaver.

Den dag skulle han køre gennem Svanninge Bakker ved Faaborg på rute 43. Han har kørt den tur hver dag i årevis. 

quote Der er så meget trafik her, at det en gang i mellem skaber nogle vanskelige situationer

Claus Jørgen Bendtsen, Lastbilschauffør, Faaborg

Men turen for fem uger siden lignede ikke de andre. Claus Jørgen Bendtsen kom nemlig ud for en ulykke. 

- Jeg kom kørende med lastbilen gennem Svanninge Bakker. Her møder jeg en modkørende bil med det resultat, at mit venstre fordæk eksploderer, og jeg kører på tværs af vejen og ned i grøften. Lastbilen endte på siden, siger han.

Vejen bør udvides

Selvom uheldet på rute 43 så voldsomt ud, så slap Claus Jørgen Bendts med flere flænger i ansigtet og et brud i nakken. Flængerne er helet, men han bærer stadig en halskrave.

På grund af bruddet i nakken er han sygemeldt i 12 uger. 

Claus Jørgen Bendtsen skal gå med halskrave i 12 uger efter ulykken på rute 43.
Claus Jørgen Bendtsen skal gå med halskrave i 12 uger efter ulykken på rute 43.
Foto: Anders Høgh

Men det er ikke første gang, at Claus Jørgen Bendtsen har været ude for en ulykke på rute 43. Han mener, at der simpelthen ikke er plads nok på vejen til alle den gennemkørnede trafikanter. 

- Der er så meget trafik her, at det en gang i mellem skaber nogle vanskelige situationer. Der er også folk, der cykler her, og det er der ikke plads til med alt den trafik, her er, fortæller han og tilføjer:

- Længere ude af rute 43 efter Svanninge Bakker har folk en tendens til at køre meget stærkt, og der skal man virkelig være opmærksom. Det vil kun være på sin plads at udvide vejen. Det vil lette presset enormt meget, fastslår han. 

Politikere anerkender behovet for en udvidelse

Flere partier på Christiansborg forventer da også, at der i de kommende år vil være behov for at investere i rute 43. 

quote Som vejen er i dag, så laver mange farlige overhalinger

Claus Jørgen Bendtsen, lastbilschauffør, Faaborg

Især hvis der i 2024 kommer både hurtigere og bedre færgedrigt mellem Fyn og Als. 

- Vi vil gerne igang med nogle infrastrukturforhandlinger hen over efteråret, hvor vi især skal kigge på ruten hen over Fyn. Der kan være behov for at udvide vejen, for det er en meget lille og snørklet vej, siger Niels Flemming Hansen, der er transportordfører for det Konservative Folkeparti.

Også transportordfører for venstre, Kristian Pihl Lorentzen, mener, at rute 43 bør udvides med tanke på fremtidens trafik ned mod færgerne mellem Fyn og Als.

- Jeg er meget tilhænger af, at vi udvider vejene der, hvor der opstår flaskehalse. Der skal være fremdrift og sikkerhed i trafikken, og det ville glæde mig meget, hvis trafiken mellem Fyn og Als kunne øges, for det skaber flere muligheder, siger han til TV 2/Fyn.

Vil ikke have en her-og-nu løsning

For Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager står det også klart, at rute 43 trænger til at blive forbedret.

- Hvis den hurtigere færgeforbindelse mellem Als og Fyn lykkedes, og det håber vi på, så bliver det fra 2024, så inden for nogle få år skal vi gerne have lavet en opgraderineg af Rute 43, siger han og fortsætter: 

- Vi har brug for at få gjort noget her og nu. Der sker mange uheld og også alvorlige uheld på den vej, så sikkerheden er et af de aspekter, vi prioriterer højt.

Men for Claus Jørgen Bendtsen er små her-og-nu  løsninger ikke nok. Stod det til ham, burde vejen laves om til en såkaldt 2+1 vej - en vejtype, som skiftevis har en eller to kørebaner i en given retning.

- Som vejen er i dag, så laver mange farlige overhalinger, men hvis man udvidede vejen og lavede en 2+1 vej, så ville folk også vide, at muligheden for at overhale vil komme længere fremme, og så fjernes stressfaktoren ved at køre på sådan en landevej som den her, siger Claus Jørgen Bendtsen.

Oversigt

    Oversigt