Efterlyst 16-årig fundet i god behold

En 16-årig pige fra Ølsted nær Brobyværk, som blev efterlyst mandag, er fundet i god behold.

Pigen blev efterlyst mandag eftermiddag efter at have forladt sit hjem søndag aften.

Fyns Politi søgte efter hende med hunde og en helikopter i området omkring Ølsted, men gik samtidig efter oplysninger om, at hun har bekendte i Vejle, hvor vidner desuden mente at have set hende.

Hun blev fundet på et værested i Vejle, hvor hun havde søgt tilflugt, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard.

- Fundet!! Hurra hurra. Tak for hjælpen til alle jer søde mennesker. Stort kram til alle, skriver hendes mor, Rikke Refsgaard på Facebook.

Oversigt

    Oversigt