To personer omkommet i voldsom trafikulykke

To ældre mænd er omkommet efter en voldsom soloulykke ved Korinth fredag eftermiddag.

En voldsom soloulykke ved Korinth har fredag eftermiddag kostet to ældre mænd livet.

De to mænd var henholdsvis 81 og 84 år og kom begge fra Nyborg.

Det skriver politiet på Twitter.

Umiddelbart efter ulykken kunne politiet fortælle, at den ene person i bilen var død, mens den anden var i særdeles kritisk tilstand.

Det fortalte vagtchef ved Fyns Politi Henrik Krøjgaard til TV 2 Fyn kort efter ulykken.

Klokken 17.41 kunne politiet så fortælle, at også den anden mand i bilen er afgået ved døden efter ulykken.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge politiet var der tale om et solouheld, hvor den forulykkede bil væltede rundt og efterfølgende brød i brand. 

Politiet skriver videre på Twitter, at politiet fortsat er på stedet med bilinspektørerne for at forsøge at danne sig det fulde overblikket over ulykken.

Ulykken skete klokken 14.51. Politiet har endnu ikke overblikket over, hvad der førte til ulykken.

De pårørerende er underrettet.

Opdatering
Clock04. dec 2020, kl. 17:50
Tidligere skrev vi, at en person var død og en anden var i særdeles kritisk tilstand. Politiet fortæller klokken 17.41 på Twitter, at begge personer i den forulykkede bil nu er afgået ved døden. Artiklen er derfor opdateret med de nye informationer.

 

Oversigt

    Oversigt