Event: Løsninger til bedre mobildækning

Din telefon har faktisk betydning for, om du kan fange signalet. Det tip og mange flere gik gæsterne ved TV 2 Fyn Events arrangement om dårlig mobildækning hjem med.

De havde én ting til fælles, de tilstedeværende ved TV 2 Fyn Events arrangement om dårlig mobildækning. De bor alle steder, hvor man knap kan sende en sms. Så rummet var sultent efter løsningsforslag og nye idéer.

En enkelt lille streg kunne forfatteren bag denne artikel roame sig til i Rudme.
En enkelt lille streg kunne forfatteren bag denne artikel roame sig til i Rudme.
Foto: Screenshot

Og så var der faktisk en god nyhed for de lokale deltagere fra Rudme. For der er er en mobilmast på vej i Rudme. 200 meter fra arrangementet nærmere betegnet, hvis kommunen ellers kan lave en aftale med en lodsejer, der kan lægge jord til.

En af de idéer, der vakte interesse blandt både de lokale og de udenbys deltagere, var, at mobilselskaberne kan sende deres mobilsignaler fra nye, alternative placeringer, når de ikke kan finde et sted at stille en mobilmast. En idé, som Jes Jessen fra Asnæs var fortaler for. Han har været primus motor i et projekt, hvor en vindmølle nu leverer et stærkt mobilsignal til hele hans lokalområde.

Kommunal opbakning

-Vi synes, det er interessant med de alternative placeringer, sagde Sara Rosager Mortensen fra Assens Kommune. Hun er projektleder og medlem af det fællesregionale fynske udvalg, som søger løsninger på de fynske mobilhuller. Hun ville gerne høre mere om, hvordan Jes Jessen har grebet det an i Asnæs.

-Fra kommunalt hold vil vi gerne være nysgerrige på alternative placeringer. Jeg er ret sikker på, at der er flere muligheder end bare at rejse en gittermast.

quote Når man ikke har nogen dækning,<br />så kan det være lidt svært at få menneskelig connection.<br />Jeg tænker, det kan ikke være rigtigt,<br />at man skal have et LAN-stik til sin tablet<br />og er nødt til stadigvæk at bruge fastnet.

Janus Forsslings rap om dårlig mobildækning

Jakob Willer fra teleindustrien var knap så begejstret for vindmølleløsningen. 

-Vi vil hellere end gerne bruge eksisterende struktur, for det sparer vi penge på, sagde han. 

-Men ingeniørerne vil gerne have, at placeringen er helt rigtig, for ellers skaber vi nye huller.

Hurtige tips og idéer

Under alle omstændigheder kunne ingen gå direkte hjem og forbedre deres signal med dén melding, men Jakob Willer havde andre tips og tricks med.

-Prøv at kigge på Mastedatabasen, foreslog han. Her er samtlige mobilmaster i Danmark markeret, og det fremgår, hvilket selskab, der ejer den.

Janus Forssling rappede om dårlig dækning.
Janus Forssling rappede om dårlig dækning.
Foto: Maria Borring Jakobsen

Med andre ord, bor du tættest på en mast fra et bestemt selskab, vil det selskab levere et stærkere signal. 

Willer gjorde også opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor god antennen er i forskellige telefoner. En test fra Aalborg Universitet viser, at det langt fra altid er de dyreste telefoner, som giver det bedste signal eller omvendt.

Aftenen sluttede med en rap fra freestylerapperen Janus Forssling, der selv bor i et mobilhul og dermed kender alt til de problemer, som manglende mobildækning medfører. 

Ingen Forbindelse

Oversigt

    Oversigt