Fra arbejdstøj til mundbind: Fynsk virksomhed sælger bæredygtige mundbind i tusindvis

Den snart 120 år gamle virksomhed Viking Rubber Company i Faaborg er begyndt at producere genanvendelig mundbind. Tyskland er den helt store aftager.

Det ligner et helt almindeligt mundbind. Det er det næsten også, men det er også det synlige bevis på, at Viking Rubber Company i Faaborg har lagt noget af produktionen om.

Under normale omstændigheder udvikles der arbejdstøj på Johan Rantzaus Vej, men coronavirussens globale greb om alt fra børnehaver til industri fik Viking Rubber Company til at sætte gang i en ny produktion.

Nu satser den snart 85 år gamle virksomhed på dig og mig og den effekt, som smittefaren med covid-19 bærer med sig.

Fakta

Med bæredygtige genanvendelige og vaskbare mundbind i sortimentet forventer man ikke det store salg i Danmark - endnu. 

Men på andre markeder er der potentiale. Således er Viking Rubber Company allerede inde på det store tyske marked.

Der er således sendt 200.000 mundbind til store tyske kæder.

- Og der er rigtigt mange flere på vej, siger den sydfynske direktør.

Satser på hele Europa

Udviklingen af mundbindene begyndte for et par måneder siden, da Viking Rubber Companys fabrikschef i Vietnam fulgte efter en efterspørgsel fra den vietnamesiske regering.

- Vi tror på at der et marked i hele Europa. Når der kommer gang i hjulene igen, er det nødvendigt, at vi stadig passer på hinanden, siger Alexander Mygind Andersen.

- Til dig og mig er det fornuftigt, at vi kan smide det i vaskemaskinen og genbruge det, siger direktøren.

Han tilføjer, at det kan være svært at gå fra at være isoleret til igen, at bevæge sig ud.

- Der er måske endda en eller anden form for angst i samfundet for "bliver jeg nu smittet" eller "smitter jeg nu nogen andre". Og der kan mundbind jo netop sikre, at vi viser, at vi taget det meget seriøst.

vrmundbind.com kan man købe mundbindene og i forhold til engangs-mundbind er der en besparelse ved genanvendelsen.

I øjeblikket kan Viking Rubber Company producere op mod 15.000 mundbind om dagen på fabrikken i Vietnam. Men den produktion kan øges til 100.000, siger Alexander Mygind Andersen.

Oversigt

    Oversigt