Fredet vandmølle sættes til salg

Den fredede Brahetrolleborg Vandmølle på Sydfyn er blevet istandsat for 10 millioner kroner og skal snart sælges.

Den gamle vandmølle fra 1792 var efterhånden i så dårlig forfatning, at Slots- og Kulturstyrelsen tog den store tegnebog frem for at sætte den i stand.

 

 
 

 

Ejendommen rummer 240 kvadratmeter beboelse fordelt på to lejligheder og 151 kvadratmeter erhvervslokaler på to etager.

Det hele er nyrenoveret med kærlig hånd og indrettet med alle moderne faciliteter og skal sættes til salg.

TV 2/FYN bad ejendomsmægler Claus Lopdrup fra Home i Faaborg give et bud på en pris, og han landede på sammenlagt 7,4 millioner kroner.

Slots- og Kulturstyrelsen skal altså ikke regne med at få alle deres penge igen, men det gør ikke så meget.

- Det vigtigste er, at der kommer liv i bygningen, siger Bolette Lehn Petersen, specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen.

Se indslag om vandmøllen herunder

 

 

 

Oversigt

    Oversigt