Fynbo køber legendarisk lastbil hjem til Danmark

Lørdag viste Finn Jespergaard kultlastbilen Scania 140 Super frem i Faaborg.

Lakken funkler måske ikke helt, som den gjorde fra ny. Men det betyder ikke noget for fanskarens størrelse, hvor godt 50 truckerfans, lørdag var mødt op, da en legendarisk Scania 140 Super blev vist frem i Faaborg.

Lastbilen vandt gentagne gange titlen som årets lastbil i 1980'erne, men endte siden hen i Sverige. 

- Jeg vil bruge den (lastbilen, red.) til at formidle noget af den kulturarv, vi har fra trucker- og lastbilkulturen i starten af 80'erne, siger Finn Jespergaard, der for ti dage siden købte lastbilen. 

Fakta: Sådan er lastbilens historie

Efter megen besvær lykkedes det ham at få skaffet køretøjet tilbage til Danmark; dog i knap så pæn tilstand, som den forlod landet. 

Lastbilen ankom ikke ved egen kraft
Lastbilen ankom ikke ved egen kraft
Foto: Masoud Jafari Pouia

Genforenet med gammel ejer 

Blandt de fremmødte i Faaborg var Finn Jensen, der var med til gøre lastbilen berømt, da han og Scanian vandt priser i 80'erne.

- Jeg ville blive glad, hvis den kommer til at ligne det, den var, forklarer Finn Jensen, der var rejst fra Brande i Midtjylland for at blive genforenet med lastbilen. 

Lastbilen tilbragte en årerække i en lade i Sverige. Det har sat sine spor. 

- Lige nu synes jeg, at det er synd for den (lastbilen, red.), lyder det fra den tidligere ejer. 

På Facebook har flere af lørdagens fremmødte dyrket deres interesse i gruppen Finn's Scania 140 super - et hjørne af Danmarkshistorien. I skrivende stund har gruppen rundet 880 medlemmer. 

Finn Jespergaard kan nu se frem til arbejdet med at shine lastbilen op igen. Efter planen skal den til en udstilling i Sverige.

Se hele indslaget
Fotograf: Masoud Jafari Pouia

Oversigt

    Oversigt