I det fynske folks tjeneste

Gamle egetræer får øksen på Svanninge Bakker

Færre store træer skal sikre et åbent landskab og en smuk udsigt ved Svanninge Bakker.

00:44

Det åbne landskab, som udgør naturtypen overdrev, kan sikres ved at lade dyr græsse i området. Men alligevel gror det langsomt til, og store træer skyder op. Video: Ole Holbech

I den sidste vintermåned bliver Svanninge Bakker tynd i toppen.

Det er besluttet af Naturstyrelsen, der lader hvert andet store ege- og fyrretræ fælde i løbet af de kommende uger. Det er flere end 200 træer. 

- Det er en svær beslutning, som vi har været nødt til at tage, for de enkelttræer, vi fælder, er nogle rigtig flotte, store egetræer, siger Søren Strandgård, seniorkonsulent i Naturstyrelsen Fyn.

Læs også Naturkanon: Fejrer bakker og bjerge i Svanninge

Årsagen er, at området skal bevares som naturtypen overdrev, der er kendetegnet ved sit tørre, åbne græsland. 

- Vi fælder træerne, fordi der ellers ikke kommer nok lys alle de blomster, der er knyttet til overdrevet. Også for at lyng og andet kan udvikle sig, forklarer Søren Strandgård.

Drøvtyggere hjælper til

Normalt sørger græssende kvæg for, at naturen på Svanninge Bakker bevares. Men egetræerne har overlevet drøvtyggerne og er blevet enorme i både omfang og højde. 

Når man færdes i bakkerne - specielt her i Svanninge Bakker - er der fantastisk udsigt til øhavet. Denne her udsigt forstærker vi også ved at tage træerne væk.

Søren Strandgård, seniorkonsulent i Naturstyrelsen Fyn

- Så bliver deres skyggevirkning større og større, og derfor er vi nødt til at tage dem væk, siger Søren Strandgård. 

Det er et omfattende arbejde at skulle fjerne halvdelen af de store træer. De fældede træer vil blive lavet til flis. 

- Vi lader de største og flotteste træer stå tilbage. 

Udsigt skal bevares

Det er ikke kun overdrevet, der skal genskabes med den nye træfældning. Også udsigten skal tilbage. 

- Når man færdes i bakkerne - specielt her i Svanninge Bakker - er der fantastisk udsigt til øhavet. Denne her udsigt forstærker vi også ved at tage træerne væk, siger Søren Strandgård. 

Derfor har man nu udvalgt og markeret alle de træer, der skal fældes. Hvis alt går efter planen, vil arbejdet være overstået i slutningen af februar. 

Læs også Nyt villakvarter på vej i populært område