Halvandet års fængsel for Expert-brand

Den tidligere ejer af Expert i Faaborg har fået en dom på halvandet års fængsel, som han straks har anket til landsretten, skriver Fyens.dk

Den tidligere ejer af Expert-forretningen i Faaborg er mandag blevet idømt halvandet års fængsel for at sætte ild til sin forretning.

Dommeren og de to domsmænd var enige og klar til at afsige dom efter en times votering.

De fandt det bevist at branden i Expert den 7. februar var påsat, og at ingen andre end den tidligere ejer kan have gjort det.
De idømte ham halvandet års fængsel.

Fortsvarer Anders Nemeth erklærede omgående, at sagen vil blive anket til landsretten.

- Det regnede jeg også med, svarede dommer Anders Munch Jensen.

Efter domsafsigelsen gik den dømte ind for at tale med sin forsvarer, sin hustru og sin søn i enrum. Omkring ti andre mennesker, der har været tilhørere til sagen ventede alvorlige og afdæmpede på ham udenfor retslokalet.

Oversigt

    Oversigt