Køernes forårsfest: På Søbysøgaard er det kun køerne der slippes fri

To steder på Fyn slippes køerne i dag ud i det fri og dermed på græs. Det sker som et led i den årlige "Økodag - køernes forårsfest".

I modsætning til de indsatte i Statsfængslet Søbysøgård sættes stedets 125 køer søndag fri.

Det sker klokken 12 som et af 59 steder over hele landet i forbindelse med årets Økodag, som også kaldes "køernes forårsfest".

Søbysøgård har siden 2001 været en "økologisk fængselsgård" og de 125 køer er et beskæftigelsestilbud for omkring ti indsatte. 

De indsatte røgter ikke alene køerne, de forvandler og køerne til produkter, som kan købes.

"Køernes forårsfest" varer frem til klokken 14.00 og køerne lukkes landet over synkront ud på græs klokken 12.00.

Der er åbent for publikum, som kan køre efter adressen Søvej 27, 5792 Årslev.

210 slippes fri ved Eskildstrup

Der er også "Økodag - køernes forårsfest" hos Anita og Nielsen Maegaard og deres tre døtre på deres gård ved Eskildstrup mellem Pederstrup og Ferritslev på Midtfyn.

Her skal cirka 210 sortbrogede køer med deres kalve slippes ud i foråret.

På gårdens 280 hektar jord dyrker familien økologisk græs, majs, hestebønner, rug, byg og ærter som foder til dyrene. Alle glæder sig til at byde velkommen til Økodag!

Her skal publikum køre efter adressen Klaus Berntsensvej 3, 5750 Ringe.

Herunder kan du se en reportage fra sidste års "Økodag" på Statsfængslet Søbysøgaard:

Kalenderen siger forår. Det betyder, at for køerne efter en lang vinter i stalden sættes på græs til den årlige "Økodag".

Oversigt

    Oversigt