Krisemøde: Jobcenteransatte stod over for mand, der truede med at sætte ild til sig selv

Medarbejderne på Jobcenter Faaborg-Midtfyn i Ringe holdt krisemøde fredag morgen, efter en 30-årig mand torsdag eftermiddag hældte benzin ud over sig selv og truede med at sætte ild.

Der har været en episode på Jobcenteret, som betyder, at vi desværre er nødt til at holde lukket fredag den 15. december.

Det skriver Faaborg-Midtfyn Kommune på sin hjemmeside, dagen efter en ophidset 30-årig mand gik ind på Jobcenter Faaborg-Midtfyn i Ringe med en dunk benzin i hånden, som han hældte ud over sig selv, hvorefter han med en lighter i hånden truede med at tænde ild.

Arbejdsmarkedschef i kommunen Mette Gaarde-Fink, der også er ansvarlig for jobcenteret, fortæller til TV 2/Fyn, at de bruger dagen i dag på at få gjort grundigt rent i jobcentret - og på at få talt episoden igennem med alle de medarbejdere, der måtte have brug for det. 

- Vi er nødt til at holde lukket i dag for at få ryddet op og være sikre på, at der er en ordentlig adgang for borgerne igen på mandag.

quote De borgere, der var der i går, var vi nødt til at sende ud meget akut. Nogen af dem nåede vi at tale med og få givet et telefonnummer, men der var desværre også nogen, vi ikke nåede at få talt med i den situation. Så hvis der er nogen, der har brug for hjælp, så kontakt os

Mette Gaarde-Fink, arbejdsmarkedschef, Faaborg-Midtfyn Kommune

- I går (torsdag, red.) samlede vi de medarbejdere, der var direkte berørt eller indirekte berørt og havde en snak med dem. Vi lavede en debriefing og sikrede, at dem, der havde brug for noget akut krisehjælp, de fik adgang til det. Og så har lederne været i dialog med de medarbejdere, der har haft brug for en snak med deres leder om det, de har oplevet og det, som det måtte sætte i gang af følelser. I dag (fredag, red.) har vi møde med de direkte berørte medarbejdere, og vi samler op ude i alle teams i dag, siger Mette Gaarde-Fink.

Kontakt hvis brug for hjælp

Hun fortæller, at der er store forskelle på, hvordan medarbejderne, der på nærmeste hold overværede den 30-årige mand true med at sætte ild til sig selv, har reageret på optrinnet.

- Det er meget individuelt, men det vi gør i dag er at sikre, at alle, der har brug for at tale med deres leder eller har brug for professionel krisehjælp, de får det, siger Mette Gaarde-Fink. 

Til de borgere, der enten var til stede eller på anden måde er berørte af den dramatiske episode torsdag eftermiddag, står jobcentret også klar med hjælp.

Arbejdsmarkedschefen opfordrer til at kontakte jobcentret, hvis man har brug for hjælp ovenpå torsdagens benzindrama.

- De skal først og fremmest være opmærksomme på deres egne reaktioner. Hvis de har brug for noget hjælp, så er der et nummer på vores hjemmeside, som vi gerne vil henvise til. Ring der til, så gør vi, hvad vi kan for at tage hånd om det hurtigst muligt.

- De borgere, der var der i går, var vi nødt til at sende ud meget akut. Nogen af dem nåede vi at tale med og få givet et telefonnummer, men der var desværre også nogen, vi ikke nåede at få talt med i den situation. Så hvis der er nogen, der har brug for hjælp, så kontakt os, siger Mette Gaarde-Fink.

Nummeret, arbejdsmarkedschefen hentyder til, er telefon 72 53 16 73. 

Ved indgangen til jobcentret bliver man mødt af en seddel, der fortæller, at centret ikke er åben fredag.
Ved indgangen til jobcentret bliver man mødt af en seddel, der fortæller, at centret ikke er åben fredag.
Foto: Ole Holbech

Åbner igen mandag

Som tidligere nævnt er jobcentret lukket fredag, men telefonerne er stadig åbne. Mette Gaarde-Fink understreger, at jobcentret åbner som normalt igen mandag morgen.

- Vi håber, at når vi går på weekend i dag, så har alle den tryghed, de har brug for, så vi kan møde ind mandag morgen og tage os af de borgere, der har brug for os.

- Vi er nødt til at holde lukket i dag for at få ryddet op og være sikre på, at der er en ordentlig adgang for borgerne igen på mandag, siger arbejdsmarkedschef i Mette Gaarde-Fink.

 

Oversigt

    Oversigt