Krydstogtskib til kaj i Faaborg

Tidligere på året lagde Kongeskibet Dannebrog til ud for Faaborg, og i dag fik havnen så besøg af endnu et luksusskib. Den fem-stjernede Seabourn Pride gyngede ind kl. 8.00 søndag morgen.

Det er havnemester Lasse Olsen der har arbejdet for at få krydstogtskibe til Faaborg, og med dagens ankomst er det anden gang, at byen kan prale med anløb af en ægte luksusliner.

Seabourn Pride er med sine 134 meter ikke et af verdens største krydstogtskibe - til gengæld er der ultimativ luksus ombord.

De 208 gæster kan spendere tiden med casino, fitness, shopping - eller med en tur i poolen. 164 besætningsmedlemmer sørger for, at alt er, som det skal være.

Det er håbet, at luksusskibet vil sætte liv i byen og skabe omsætning hos de handlende.

- I 2011 havde vi vores debut som krydstogt-destination, og selvom vejret bestemt ikke var med os, var det absolut en succes. Byen var sort af mennesker, de handlende jublede og krydstogtgæsterne har givet meget positive tilbagemeldinger, fortæller Lasse Olsen.

Skibet fortsætter kl. 15.00 mod København og derefter mod Middelhavet og varmere himmelstrøg. Har du mod på en sejltur, så må du begynde at spare op. Priserne starter ved 12.500 for en uge.

Oversigt

    Oversigt