Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En lov fra 1992 gør, at landmænd skal genetablere jorddiger på deres marker på samme sted, som de tidligere har ligget. Det giver problemer for flere landmænd.
På landmanden Niels Erik Maegaards mark i Ringe har hans 200 køer god plads at boltre sig på.
Men inden længe kan markens areal risikere at blive halveret.
En gammel regel fra Naturbeskyttelsesloven fra 1992 kræver nemlig, at landmænd skal genetablere jorddiger, som tidligere har markeret grænserne mellem markerne, på præcis det sted, de tidligere har ligget. Også selvom det går tværs gennem marken.
Ejeren ønsker ikke at sælge - alligevel kommer fynsk slot til salg

Kendt par bor i udlandet og skal derfor sælge Sophienlyst Slot, selvom der var store planer med det.
Sydøst for Middelfart troner Sophienlyst Slot med et højt spir, kamtakkede murkroner og en facade dekoreret med bladguld.
Det har siden 2016 været ejet af Susan Astani-Kjær, der er gift med rigmanden Christian Kjær. Men nu kommer det snart på markedet igen. Det skriver Se og Hør.
Ifølge mediet kræver skattemyndighederne, at parret, der er bosat i Schweiz, enten sælger eller vender hjem til Danmark.
Og da de ikke har planer om at flytte, kommer slottet til salg til sommer. Selvom det er meget imod Susan Astani-Kjærs vilje.
- Slottet er under stor renovering, hvor jeg blandt andet har lavet jordvarme, et stort køkken og et stort festlokale. Lige så snart det er overstået, vil slottet desværre være til salg. Personligt forstår jeg ikke reglerne. Det er, som om de vil tvinge os til at tage vores penge ud af Danmark, siger Susan Astani-Kjær til Se og Hør.
Fik stort afslag
Slottet, der ligger ud til en stor sø, er opført i 1880, bygget om i 2001 og moderniseret ad flere omgange.
Den nye ejer kommer til at råde over 1572 kvadratmeter bolig, som dækker over 17 værelser og to poolområder med broer, en ø og romerske søjler.
Slottet ligger på en 12.457 kvadratmeter stor grund.
Det var senest til salg for fem år siden, hvor udbudsprisen lød på 15 millioner kroner. Susan Astani-Kjærs købspris endte dog på 11,9 millioner.
Inden da havde det været i den tidligere ejers varetægt siden 2013, hvor det blev solgt på tvangsaktion til 4,75 millioner millioner.

Flere muligheder for at købe fynsk slot
Sophienlyst Slot har ikke været den eneste mulighed for at få fingrene i royale gemakker på Fyn.
I 2016 kom Ulriksholm Slot i Kerteminde til salg for 25 millioner. Køberen fik her 15 sale og stuer fordelt på 894 kvadratmeter bolig.
- Men skællet rykker sig jo hele tiden. Landbruget og naturen ændrer sig, og vi skal følge med, siger en uforstående Niels Henrik Maegaard.
Nu har Niels Henrik Maegaard sammen med fødevareordfører for Venstre, Erling Bonnesen, skrevet til kulturminister Joy Mogensen (S) for at drøfte muligheden for andre løsninger.
Slut med at være økolandmand
Mange steder er jorddigerne fjernet fra markerne, selvom de ifølge Naturbeskyttelsesloven fra 1992 er beskyttet. Men det kan få afgørende betydning for det videre landbrug, at voldene skal genetableres.
“I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn”
- Jeg kan ikke få mine køer på græs, når det halve af arealet forsvinder. Køerne må ikke gå hen over den vold, for de træder jorden ned. Så det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug, understreger Niels Erik Maegaard og peger på dronebilledet, hvor gule linjer viser, hvor jorddigerne tidligere har ligget.
Tidligere har der ligget flere gårde i området, men med tiden er de blevet slået sammen til færre, større landbrug. Derfor er det også naturligt, at grænserne rykker sig.

Med opdelingen af marken vil de økologiske køer kun kunne være på den nederste halvdel, og der er ikke plads nok til alle 200 køer.
- En ko skal have et vist antal kvadratmeter, så der vil ikke være nok græs til dem. Det er kravet for at kunne drive økologisk landbrug, siger den fortvivlede landmand.
Naturhegn som erstatning
Jorddigerne er for længe siden blevet fjernet fra marken, mens Niels Erik Maegaard i stedet har opsat et naturhegn, som er en række træer, buske og planter, der skærmer eller afgrænser et område.
“Ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet”
Nu foreslår både landmand og fødevareordfører, at man ser på marken med moderne øjne, og gør det muligt at anlægge de levende naturhegn frem for de lave jordvolde.
- I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn. Det er et godt, fynsk eksempel, siger Erling Bonnesen.
Naturhegnet kan skabe større biodiversitet, læ på marken og tiltrække harer, fasaner og andre dyrearter. Med andre ord værner det mere om naturen. Og står det til både Erling Bonnesen og Niels Erik Maegaard, er det den logiske vej at gå.

- Det her er et godt eksempel på at få tingene til at gå hånd i hånd, så vi kan gøre noget godt for biodiversiteten, naturen og landbruget. Det skal lykkes, og det kæmper vi for, siger fødevareordføreren.
Tilskuere vender tilbage til Odense Stadion i vigtig kamp - men der er ikke udsolgt

Der er stadig billetter til salg til søndagens nedrykningsdrama mellem OB og Lyngby.
Der vil igen være tilskuere på tribunerne, når superligaklubben OB søndag aften får besøg af Lyngby i nedrykningsspillet.
Selv om det er første gang i år, at OB kan byde sine fans ind på stadion, er der ikke udsolgt til kampen.
Det er stadig muligt at købe billet til opgøret, oplyser superligaklubben søndag formiddag.
500 tilskuere per sektion
21. april trådte nye regler i kraft. De sikrer, at det igen er tilladt med fans på tilskuerrækkerne.
Der må dog højest være 500 siddende tilskuere på sektioner, der er "klart adskilte".
Desuden skal der være en meters afstand mellem tilskuerne, og der vil være krav om at vise coronapas og registrere sig.
OB's trup mod Lyngby
Michael Hemmingsen og trænerteamet har udtaget følgende trup:
13. Hans Christian Bernat
30. Sayouba Mandé
2. Oliver Lund
3. Alexander Juel
4. Ryan Johnson Laursen
5. Kasper Larsen
6. Jeppe Tverskov
7. Issam Jebali
11. Emmanuel Sabbi
12. Bashkim Kadrii
14. Jens Jakob Thomasen
15. Max Fenger
17. Sveinn Aron Gudjohnsen
20. Ayo Simon Okosun
23. Troels Kløve
25. Moses Opondo
26. Mikkel Hyllegaard
29. Mads Frøkjær
43. Robin Østrøm
Jørgen Skjelvik sidder over med karantæne.
Oliver Christensen er ude med en skade
Kilde: ob.dk
Kæmper for at undgå nedrykning
OB er fem point foran Lyngby, der står til nedrykning. Hvis OB taber, og Lyngby derved sikrer sig tre point, er OB i risiko for at rykke ned i 1. division.
Med andre ord er der vigtige point på spil i søndagens superligakamp.
Kampen mellem OB og Lyngby fløjtes i gang klokken 18.00.
- Jeg vil gerne lave mere af den slags hegn, og det tror jeg også, mine konventionelle kolleger vil. Men ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet, fastslår Niels Erik Maegaard.
Der er sendt et brev til kulturminister, Joy Mogensen, og de afventer nu, at sagen kan blive drøftet i Folketinget.
TV2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen, men det har ikke været muligt.
I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.
Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.
Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.
- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.
I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.
Evakuering af boligblokke
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.
Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.
Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.
Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?
Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.
Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.
Dermed frikendes Andekærgård.
Regningen ender i København
Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.
Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.
Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.
N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.
Sagen kort
Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.
Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.
Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.
Forstår energispareordningen
Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).
Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.
Kilde: Energiwatch
Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.
- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.
En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.
- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.
Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.
Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.
Vores kreditvurdering er i orden
Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy
- Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:
- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.
Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.
Faktaboks om L'easy-sagen
I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.
Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.
Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.
Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.
Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.
3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.
I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.
Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.
Har fjernet renter og omkostninger
3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.
- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.
Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.
- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi
Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.
Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?
Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.
Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.
Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.
Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.
Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.
Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.
Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.
Detaljeret trussel
Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.
Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:
- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.
Mildere straf
Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.
Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.
Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.
Men nu er projektet slået tilbage til start.
Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.
I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.
De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.
For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.
Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.
En urimelig bidragsfordeling
En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.
Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.
Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.
Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.
Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.
Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.
Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.
I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.
Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.
Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.
Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.
Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.
Denne gang i Nyborg Retail Park.
Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.
- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.
NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.
Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.
Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.
- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.
Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her