L'Easy-formand ind i Løgismose

Formand for Niels Thorborgs koncern 3C Groups, Jørn Tolstrup Rohde, er nu også formand for midtfynske Løgismose Meyers. Københavnsk skind-direktør træder også ind i bestyrelsen.

Det er ikke noget, de har gjort et stort nummer ud af.

Men Løgismose Meyers med hovedsæde i Broby har skiftet ud i toppen af virksomheden.

Fra 1. juni er Jørn Tolstrup Rohde, der er formand for 3C Groups, som blandt andet ejer L'easy, også formand for Løgismose Meyers.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Jørn Tolstrup Rohde, der også er tidligere direktør i Carlsberg, overtager posten efter Thomas Klitbo, som fortsætter i bestyrelsen som næstformand.

Og Jørn Tolstrup Rohde er ikke det eneste nye ansigt i den fynske fødevarevirksomhed.

Skind-direktør også ind i bestyrelse

For Løgismoses tidligere formand, Jacob Grønlykke, træder også ud af bestyrelsen. Og han erstattes af Jesper Uggerhøj, som i dag er administrerende direktør i  Kopenhagen Fur. Tidligere har han været direktør i Irma.

- Som et led i professionaliseringen af Løsgismose Meyers er det helt naturligt, at Jesper overtager min plads i bestyrelsen. Ingen kender fødevarebranchen og Løgismoses helt særlige DNA bedre end ham, siger Jacob Grønlykke.

Jesper Uggerhøj har også tidligere været administrerende direktør i Løgismose. Og han har også tidligere siddet på selskabets formandspost.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt