I det fynske folks tjeneste

Mand og hund i solouheld: Mistanke om spirituskørsel

Manden er kørt på skadestuen, hvor han vil få taget en blodprøve, der skal afgøre, om der er tale om spritkørsel.

00:17

Video: Local Eyes

En mand er søndag eftermiddag kørt galt i en autocamper i Broby på Vøjstrupvej.

Her er den af ukendte årsager væltet om på siden på kørebanen ud for nummer 47, oplyser Fyns Politi.

- Vi har en mistanke om, at han er spirituspåvirket, siger vagtchef Ehm Christensen til TV 2/Fyn.

Føreren, der ikke er kommet alvorligt til skade, er blevet hentet af en ambulance, som har kørt ham på skadestuen.

Her vil der blive taget en blodprøve, der skal afgøre, hvorvidt der er tale om spritkørsel.

Sammen med føreren befandt der sig en stor hund i bilen. Den er ikke umiddelbart kommet til skade, men vil blive kørt hjem til mandens kone.

Trods uheldet var hunden ved godt mod og benyttede lejligheden til at blive klappet af de mange redningsfolk på stedet. Foto: Local Eyes

Uheldet sker efter en weekend, hvor Fyns Politi indtil videre har stoppet 11 spiritusbilister.