Mette Nielsen er bange for at tænde for lyset, og i stuen kører gasovnen, når hun og kæresten Martin opholder sig der.
Parrets elregning er blevet så stor, at Mette ikke længere tør at tænde for strømmen. Derfor laver hun ikke mad, og alle lyspærer er pillet ud af lamperne.
- Vi er ikke længere bare på kanten til fattigdom. Vi vender hver en øre for at være sikre på, at der er råd til Martins medicin. Det er sindssygt, siger Mette Nielsen.
Parret har aldrig før haft problemer med at betale deres regninger. Men den stigende inflation og de stigende energipriser har gjort, at de nu har taget voldsomme tiltag i brug for at sikre, at de kan betale deres regninger.
Mette Nielsen holder blandt andet øje med elpriserne på en app.
- Hvis priserne ligger over to kroner for en kilowatt i ren el, lader vi ikke noget op. Så bliver alt, der bruger strøm, taget fra.
Billigere at sulte
Både parrets høje elregning og inflationen har gjort, at Mette Nielsen ikke synes, der er råd til at lave varm mad derhjemme. Derfor bliver der hverken tændt op i komfuret eller ovnen længere.
I stedet spiser Mette Nielsens kæreste Martin rugbrød til morgen- og aftensmad og frokost på den campingsplads, hvor han er i praktik, mens hun selv kun får ét måltid om dagen.
- Jeg får ikke andet at spise i døgnet end den frokost, jeg får på campingpladsen, hvor jeg hjælper til. Jeg tør simpelthen ikke, siger hun.
Parret bor i Dyreborg lidt udenfor Faaborg i et hus på 124 kvadratmeter.
Elregningen er ifølge Mette Nielsen steget med omkring 3.000 kroner om måneden, og det er noget, der kan mærkes i deres budget.
Hun fortæller, at de i oktober sidste år havde betalt omkring 13.000 kroner i el, mens at de i år har betalt lige knap 36.000 kroner.
- Hvad fanden er vi begyndt at bruge? Jeg har slukket den ene fryser, jeg er stoppet med at lave varm mad, vores powerbanks lader vi op på campingpladsen, og vi har ikke tændt for varmepumpen endnu, siger hun.
Har brug for hjælp
De stigende priser skaber stor frustration hos Mette Nielsen, som ikke kan se, hvor hun og kæresten skal finde pengene til at betale regningerne, hvis de ikke får hjælp.
- Hvis de bare kunne tage toppen af elprisen, som vi ikke plejer at have. Det er fair nok, at vi skal betale 1.000 kroner mere, end vi plejer, men 3.000-4.000 kroner mere om måneden ... Det synes jeg virkelig er for meget.
Hvor hjælpen skal komme fra, og om der overhovedet kommer nogen hjælp, vil forhåbentlig blive mere klart efter folketingsvalget den 1. november.
Hvis det står til SF skal der være et større fokus på landdistrikterne.
- Vi er nødt til at lave en særlig indsats for landistrikterne og butikkerne. For eksempel kan man hjælpe til med indkøb af andre kølefryseskabe, som er mere energibesparende, siger Lise Müller (SF).
Der kan være penge at spare, hvis du læser din elregning rigtigt. TV 2 Fyn har lavet en guide til at forstå din elregning.