Midtfyns Festival giver igen: Støt foreninger, når du køber billetter

Nostalgikere kan støtte fem fynske foreninger, når de køber billetter til den re-inkarnerede udgave af Midtfyns Festival.

Det er ikke kun arrangørerne af Midtfyns Festival, der kan se frem til, at den fynske festival for første gang i 15 år igen sælger biletter fra torsdag. Fem lokale foreninger får også del i billetsalget.

Det fortæller festivalens direktør, Sune Vesterlund. 

- De hjælper os, og vi hjælper dem, siger han.

Midtfyns Festival

De fem foreninger ligger alle i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det drejer sig om foreningerne Hery67, Ryslinge Boldklub, Ringe Boldklub, Ryslinge Gymnastikforening og Ryslingehallen.

Foreningerne får 1. november mulighed for at stå for billetsalget. For hver billet som en forening sælger, modtager den forening 29 kroner og 75 øre, eller hvad der svarer til fem procent af billettens pris på 595 kroner. 

- Grunden til, at vi gør det, skyldes, at de fem foreninger har sagt ja til involvere sig i festivalen, uddyber festivalens direktør. 

Derudover vil festivalen også give noget tilbage til lokalområdet.

- I og med at vi ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune, synes, vi, det er vigtigt, at andre foreninger får hjælp. Det er en gensidig måde at hjælpe hinanden på, fastslår direktøren. 

Op mod 50.000 kroner til foreninger

Sune Vesterlund håber, at et sted mellem 1.600 og 2.000 gæster finder vej til dyrskuepladsen, når Midtfyns Festival løber spilles i gang næste år.

Dermed kan de fem fynske foreninger sikre op mod 50.000 kroner, hvis de står for salget af samtlige billetter. 

Ifølge Sune Vesterlund er festivalen opmærksom på det. Derfor er det kun det første hold billetter, som foreningerne kan nyde godt af. Når priserne stiger, mister foreningerne muligheden for at sælge billetter.

På nuværende tidspunkt kan direktøren ikke oplyse, hvornår billetpriserne stiger.

Billetterne til Midtfyns Festival sættes til salg torsdag klokken ti. Samtidigt vil festivalen offentliggøre de første navne.

Prisen lyder på 595 kroner per billet.

Midtfyns Festival løber af stablen 24. og 25. maj næste år. 

Oversigt

    Oversigt