Mobning i skolegården: Man får en grim følelse i maven

I dag præsenterer regeringen en ny mobbelov, der også sætter fokus på, at tilskuerne skal gribe ind. På Broby Skolerne er Christoffer og Liv klar til at sige stop - næste gang de oplever mobning.

Christoffer Kunz og Liv Sjørup går begge på Broby Skolerne - og ligesom mange andre støder de på mobning i skolegården. 

- Man får sådan en grim følelse i maven, når nogen tænker, at nu skal vi skal nedgøre ham der, fordi vi er flere og større end ham, fortæller Christoffer Kunz.

En af dem, der har oplevet mobning på egen krop er Catrine Nielsen.

 

 
 

 

Hun fortæller, at hun igennem tre år i folkeskolen blev mobbet så slemt, at hun til sidst skiftede skole.  

- Det føles forfærdeligt. Og det påvirker rigtig mange - og det påvirkede mig, at nogen kunne finde på at snakke sådan til et andet menneske. 

Catrine Nielsen fortæller, at hun den dag i dag stadig lider af angst. 

- Jeg har svært ved at stole på folk. 

Nye tal viser, at fire ud af ti folkeskolever bliver mobbet. Og når det sker, er der alt for mange, der bare ser passivt til. 
Derfor er et af de centrale punkter i regeringens nye mobbelov tilskuerne. 

Noget man hilser velkommen på Broby Skolerne.

- Der er rigtig meget læring - rigtig meget social ansvarlighed i, at det tavse flertal agerer, når de ser noget, der ikke er i orden, fortæller skoleleder Søren Hillers.

Også Christoffer Kunz og Liv Sjørup er klar til at sige fra næste gang, hvis de ser 

 

- Jeg tror, jeg ville sige stop. Nu er det nok, siger Christoffer Kunz.

- Jeg tror også, at jeg ville gå hen og spørge: Hvad sker der her? Og hvis de så irriteret siger, at jeg bare skal blande mig uden om, så tror jeg alligevel ikke, at jeg gør det.

 

 

Oversigt

    Oversigt