Ny Anker vil indtage Christiansborg

Chresten Anker Nielsen afløser Peter Hansted som folketingskandidat for Socialdemokraterne i Faaborgkredsen.

Socialdemokraterne i Faaborg-Midtfyn og Ærø Kommune har opstillet ny folketingskandidat til det kommende folketingsvalg.

Medlemmerne har peget på den 30-årige Chresten Anker Nielsen, som er bestyrelsesmedlem i Faaborg-Midtfyns fællesledelse for Socialdemokraterne.

Chresten Anker Nielsen er ny folketingskandidat for Socialdemokraterne i Faaborg/Ærø-kredsen. Han har i en årrække været bestyrelsesmedlem i den lokale partiforening, ligesom han har været en del af fællesledelsen i kommunen.

- Jeg takker medlemmerne i kredsen for den tillid, de har vist mig. Fyn er i forvejen markant repræsenteret på Christiansborg, men med valget af mig vil jeg være flittig og forsøge at bane vej for endnu et fynsk medlem på borgen, siger Chresten Anker Nielsen.

Han nævner uddannelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik, vækst og arbejdspladser, samt retspolitik som sine mærkesager.

Oversigt

    Oversigt