I det fynske folks tjeneste

Nyt outdoor-topmøde: Øget fokus på udeliv skal forbedre børn og unges sundhed

I Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker man at sætte fokus på børn og unges sundhed. Derfor afholder kommunen til april i år et nyt nationalt topmøde om udeliv.

00:48

Et nyt topmøde med fokus på et aktivt udeliv er på vej til Faaborg.

Nu skal der sættes fokus på børn og unges sundhed. Til april afholder Faaborg-Midtfyn Kommune nemlig et nationalt topmøde, der har til formål at gøre en forskel for danske børn og unge. Topmødet går under navnet Outdoor Summit.

- Vi vil gerne være en outdoor kommune, og det arbejder vi på at blive på mange forskellige fronter, siger borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (A), og fortsætter:

Vi får flere og flere børn og unge med psykiske problemer, og vi ved, at naturen har en positiv effekt.

Hans Stavnsager, Borgmester Faaborg-Midtfyn Kommune

- Men vi synes også, at der er brug for, at vi på landsplan tager en diskussion af, hvordan danskernes udendørs aktiviteter skal udvikle sig i fremtiden.

Naturen skal løse de unges problemer

Gennem generationer er der sket et markant fald i den mængde tid, børn bruger i naturen. I dag kommer hvert fjerde barn ikke ud i naturen på hverdage. Det viser en undersøgelse fra 2018 lavet af Kantar Gallup for Danmarks Naturfredningsforening.

Forskning viser ellers, at et aktivt udeliv har betydning for både børn og unges sundhed, trivsel og læring.

Læs også Sebastian rørte ved giftig øgle: - Du skal hedde Pletmajor

- Et aktivt udeliv i naturen er på alle måder sund fornuft. Særligt for de yngste, da gode vaner grundlægges tidligt i livet. Men det kommer ikke af sig selv, og vi skal sammen sikre de grønne genveje til sundhed for børn og unge, siger lektor og ansvarlig for friluftsliv ved Syddansk Universitet Søren Andkjær i en pressemeddelelse.

Hans Stavnsager håber, at et ekstra fokus på et aktivt udeliv kan løse nogle af de problemer, som børn og unge oplever i dag.

- Vi får flere og flere børn og unge med psykiske problemer, og vi ved, at naturen har en positiv effekt. Så vi vil gerne sætte fokus på, hvordan vi kan gøre brug af naturen for måske at løse nogle af de problemer, siger Hans Stavnsager.

Børn og unges fritid bør balanceres mere

Vi ved, at naturen har en positiv effekt for udsatte børn og unge og også for udsatte voksne, men der er ikke så meget dokumentation for det endnu.

Hans Stavnsager, borgmester, Faaborg-Midtfyn Kommune

Undersøgelsen viste desuden, at børn og unge blandt andet tyer til fjernsyn og computerspil frem for at bruge deres fritid i naturen. Men Hans Stavnsager tror på, at naturen kan konkurrere med de unges mobiltelefoner og tablets.

- Det er jo ikke sådan, at vi tror, at børn og unge bare lægger iPad‘en og mobiltelefonen fra sig, men vi håber på at kunne få en bedre balance i, hvordan børn og unge bruger deres fritid, siger han og tilføjer:

- Vi tror på, at naturen kan være med til at løse nogle af de problemer, som børn og unge oplever i dag.

Læs også Fynboerne skal blive bedre til at fodre ænder og andet vildt

Ønsker konkrete initiativer

Initiativtagerne bag Outdoor Summit forventer, at de efter topmødet kan stå klar med en række konkrete forslag til, hvordan man kan styrke indsatsen overfor børn og unge.

Formålet med mødet er nemlig, at deltagerne deler deres viden og sammen arbejder sig frem til handlinger. De kan eksempelvis komme med forslag til forskning, pilotprojekter eller lovændringer - alt sammen for at styrke børn og unges udeliv.

Læs også Flere penge til børnene - private institutioner blev forbigået

- Vi ved, at naturen har en positiv effekt for udsatte børn og unge og også for udsatte voksne, men der er ikke så meget dokumentation for det endnu. Så vi skal blandt andet sammen finde frem til, hvilken forskning der er brug for på områder, siger Hans Stavnsager.

Topmødet finder sted den 23.-24. april 2020 i Faaborg og er for inviterede deltagere.