1. aug. 2024 kl. 15:30

Professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager betegner situationen i det sydfynske øhav som et økosystem, der er brudt sammen.


Uklart, grumset vand, mindre liv og længere mellem fiskernes fangster. Det er virkeligheden i flere danske fjorde. Blandt andet i Faaborg. 

Miljøstyrelsen måler regelmæssigt iltniveauet i vandet, og i Faaborg Fjord er det nedslående læsning.

Her blev niveauet senest mål til et milligram ilt per liter vand. Det er, hvad Miljøstyrelsen kategoriserer som kraftigt iltsvind.

Kasper Alfredo Knudsen

Det lave niveau af ilt kan mærkes hos de lokale fiskere.

- Hvis man gik på en tilfældig badebro før i tiden, så ville der komme en stime fisk forbi. Det er årevis siden, jeg har set en stime tobiser, som jo er fødefisk for havørred og andre fisk, siger Kim Laursen, der har fisket i området siden 1987.

Forudsigeligt men skidt nyt

At målingerne er lave, er ikke nyt, og det er heller ikke en overraskelse for professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager. Men forudsigeligt nyt kan stadig være skidt nyt.

- Det er ret slemt. Det betyder, at der er totalt iltfrit nede i bunden, siger han.

Målingerne er foretaget omkring en halv meter over bunden.

- Så bunden er fuldstændig iltfri, der er ikke nogen orme, der er ikke nogen muslinger, og derfor er der ikke noget føde til fiskene, derfor er der heller ikke nogen fisk.

- Det er det her sammenbrud af økosystemet, som vi har set mange steder i de sidste 20-30 år, siger Stiig Markager.

- Man bliver faktisk lidt ked af det

Det sammenbrud ærgrer mangeårig fisker i Faaborg Fjord Kim Laursen.

- Man bliver faktisk lidt ked af det indeni, siger Kim Laursen, der også er formand i Faaborg Sportsfiskerklub.

- Det er da trist, at det er hver eneste år, man kan tage iltsvindsrapporter og se, at der er så meget iltsvind i Faaborg Fjord, tilføjer han.

Kasper Alfredo Knudsen

Kim Laursen oplever helt konkret, at der simpelthen ikke er særlig mange fisk at fange.

- Det ser da rigtig pænt ud her ved Faaborg Fjord, men når vi kommer ned under overfladen, så gisper hele Lillebælt efter vejret.

- Det er sørgeligt, hvis vi som land ikke kan fange en fisk, når vi har så meget vand omkring os, siger han.

Kvælstofudledninger er årsagen

Ifølge Stiig Markager er årsagen klar.

- Det her er effekten af årtiers udledning af kvælstof fra landbruget, siger han.

TV 2 Fyn har snakket med flere forskere, der også bekræfter, at en stor del af iltsvindet skyldes det danske landbrug.

Læs også: Fup eller fakta: Er det landbrugets skyld, at havet forfalder? Forskere svarer på otte myter om iltsvind i havet
Gå tilbage Del
17. jul. 2024 kl. 6:00
Fyn

Fup eller fakta: Er det landbrugets skyld, at havet forfalder? Forskere svarer på otte myter om iltsvind i havet

Der findes mange meninger om, hvorfor havmiljøet har det dårligere end nogensinde før - og har det overhovedet det? TV 2 Fyn har forsøgt at blive klogere på, hvad videnskaben egentlig ved.


Det kan være en betændt sag at begynde at tale om havmiljøet her i landet. 

For nyligt kunne TV 2 Fyn vise billeder fra under havoverfladen i vandet uden for Langeland, hvor fedtemøget nogle steder rejser sig i to-tre meter høje søjler fra bunden. 

Fedtemøget er en hurtigvoksende alge, der dukker op, når vandet bliver for næringsholdigt. 

Hen mod efteråret dør algen igen, og lægger sig som et tæppe på havbunden. Det rådner og kræver dermed den sidste ilt, der er tilbage i på bunden - med den konsekvens at dyr og øvrige planter ikke kan leve der. 

Herfra opstår iltsvind, som en rapport fra Aarhus Universitet sidste år kunne fastslå var værre end nogensinde.

Årsagerne til en stigende mængde fedtemøg har været diskuteret vidt og bredt, men mange pile har peget på industrien- og landbrugsindustriens udledning af kvælstof til havene.

På den ene side er der nogen, der mener at kunne bevise, at det er landbrugets skyld - at det udleder alt for meget kvælstof fra produktionen af foder til dyr.

På den anden side er der dem, der mener at vide, at det ikke er landbrugets skyld, men derimod overløb af spildevand fra kloakkerne – særligt i de større byer, udenlandske udledninger og anden industri, som hovedsageligt tilfører havet for meget næring og dermed iltsvind på sigt.

Men nu trækker vi lige luft ind, tager de oftest brugte udsagn om havmiljøet og spørger nogle, der rent faktisk ved, hvad der er op og ned - med baggrund i videnskaben!

TV 2 Fyn har spurgt tre forskere om deres viden om havmiljøet og dets udvikling. Jørgen E. Olesen, professor i Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Karen Timmermann, professor ved DTU Aqua og Mogens Flindt, professor ved SDU i Økologi. 

Vi tester otte udsagn, som vi har sat sammen ud fra hundredevis af kommentarer fra brugere på TV 2 Fyns Facebokside.

Otte udsagn om havmiljøet

Det er landbruget i Danmark, der udleder størstedelen af de næringsstoffer, der ender ude i hav, vandløb og søer og bidrager til algevækst og iltsvind.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jørgen E. Olesen: - Det afhænger af hvorhenne. Det kystnære farvand er påvirket af dansk landbrug. Men jo længere vi kommer væk, så begynder det at blive både landbruget, byer og også andre lande rundt omkring os.

Karen Timmermann: - Dette er korrekt. På landsplan kommer ca 70% af kvælstofudledningen til kystvande fra landbruget. Der er kun få havområder (fx Øresund), hvor udledninger fra renseanlæg dominerer over udledningen fra landbruget. Næringsstoffer og særligt kvælstof bidrager til algevækst og iltsvind.

Mogens Flindt: -  Det kan jeg jo nøjes med at svare ja til. Det er slået fast i rigtigt mange rapporter, blandt andet i Vejle Fjord og Odense Fjord. 60-70 procent af udledningerne på kvælstofsiden kommer fra agerlandet.

Det er overløb fra kloakker med spildevand og regnvand, der tilfører størstedelen af de næringsstoffer, som giver algevækst og iltsvind.

Assens Forsyning

Jørgen E. Olesen: - Nej det er nok ikke korrekt – det kan være tilfældet lokale steder, men generelt nej.

Karen Timmermann: Ikke korrekt udsagn: På landsplan udgør overløb omkring 1% af den totale kvælstofudledning til havet. Overløb kommer når det regner rigtigt meget, og det består af store vandmængder med en meget lav koncentration af næringsstoffer. Igen, kan overløb i nogle vandområder, fx Øresund, betyde relativt mere end i andre vandområder.  

Mogens Flindt:  Nej, det er det ikke.

Størstedelen af næringsstofferne, der bidrager til algevækst og iltsvind kommer fra udenlandske udledninger og kommer hertil med havstrømme.

Joachim Næshave

Jørgen E. Olesen: - Det er heller ikke rigtigt, men det er tilfældet nogle steder. Eksempelvis ved Bornholm er en høj mængde af næringsstoffer ikke udledt af Bornholm alene. Ligeledes ved vores sydlige farvande – i blandt andet det Sydfynske Øhav – kan der godt være en påvirkning fra Tyskland og Polen.

Karen Timmermann: - Dette er korrekt for enkelte vandområder, som for eksempel Flensborg fjord, som modtager næringsstoffer fra tyske kilder. Vand fra Østersøen og Nordsøen transporteres gennem de danske farvande og påvirker miljøtilstanden i de mere åbne vandområder. Men generelt er næringsstofkoncentrationen lav i Østersøvand i forhold til danske kilder og derfor ser man at for eksempel yderfjorde, som er mere påvirkede af for eksempel Østersø eller Nordsøvand, har bedre miljøtilstand end inderfjordene. I en del vandområder kan den gode økologiske tilstand kun opnås, hvis andre lande også reducerer deres næringsstofudledninger.    

Mogens Flindt: Hold nu op, den hører vi også tit. Kvælstofkoncentrationerne er meget meget højere inde i fjordene end på åbent vand. Det indikerer at kilderne er inde i fjordene mere end de er på den ydre rand af dem.

Forskere er købt og betalt til at komme med de resultater, dem der betaler, ønsker at høre.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jørgen E. Olesen: - Det er utilstedeligt, en ren sviner. Selvfølgelig er det ikke sådan – tyv tænker hver mand stjæler.

Karen Timmermann: - Forskere kan søge forskningsmidler til eller betales for at lave bestemte undersøgelser/analyser og arbejde indenfor bestemte emner, men ikke til at fremkomme med et bestemt resultat. Man kan givetvis finde forskere som bryder med principper for god forskningspraksis, men jeg har ikke kendskab til det.

Mogens Flindt:  - Ja det er ikke rart at høre på. Det er jo ikke sådan, vi arbejder. Men ja der har da været enkeltstående tilfælde koblet til visse områder, hvor der har været problemer med armslængden. Vi modtager fondsbevillinger, men fondene har jo ikke nogen indblanding i vores forskning.

Det danske – og dermed fynske havmiljø – står overfor et totalt kollaps på grund af iltsvind og kvælstof?

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Jørgen E. Olesen: - Hvad betyder totalt kollaps? Det er en ekstremt kritisk tilstand vores havmiljø har, men om det er et kollaps, det ved jeg ikke.

Karen Timmermann: - Delvis korrekt. Mange danske havområder rammes af iltsvind og tendensen ser ud til at være stigende. Højere stående dyr kan ikke overleve uden ilt, så hvis iltsvind bliver for omfattende og langvarigt kan livet ikke eksistere, hvilket kan betegnes som kollaps.  

Mogens Flindt: - Det er økosystemerne, der får for meget næring. Fyn er et agerland, og der er meget afstrømning. Så det er en blanding af for meget næring, iltsvind og ødelagte fødekæder der påvirker økosystemerne.

Det er bundtrawl-fiskeri, der har ødelagt havbunden og dermed dyrelivet i de fynske og danske farvande.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jørgen E. Olesen: - 6. Det er en kombination. Der er ingen tvivl om at der er ødelæggelse på grund af bundtrawl og stenfiskeri. Så det er en kombination, vi har gjort mange ting forkert.

Karen Timmermann: - ikke besvaret.

Mogens Flindt:  - Man må være lidt mere nuanceret. Bundtrawl foregår på større dybder og i et mere afgrænset område. Men det er klart, at trawling har gjort indvirkning på havbundens tilstand sammen med de tidligere nævnte faktorer.

Iltsvind og fedtemøg og stor udledning af næringsstoffer til havet er slet ikke nyt. Faktisk er problemerne blevet meget mindre i de seneste år.

En ny form for gyllespredning er en succes

Jørgen E. Olesen: - Det er ikke blevet bedre. Det kan godt være, at der udledes mindre næring til havet end i midten af 1990’erne, men nu har vi så også klimaforandringer. Selv om vi synes vi har gjort meget på landbrug- og spildevandsområdet, så har det langt fra været nok.

Karen Timmerman: - Næringsstofudledningerne i 1980’erne var meget højere end de er i dag, men i start 90’erne blev for eksempel spildevandshåndtering og landbrugspraksis forbedret, så næringsstofudledningerne (både kvælstof, men især fosfor) faldt signifikant. I de seneste 10-15 år er der stort set ikke sket ændringer i næringsstofudledningerne. Iltsvindsudbredelsen har været værre, fx fik vi det største iltsvind i 2002, men i de senere år har iltsvindstendensen været stigende.   

Mogens Flindt:  - Vi gennemførte den største reduktion på kvælstof i 1990'erne - før det var der oceaner af skidtalger - fedtmøg er en slægt af det. Der var meget større forekomster tidligere. Miljøforholdene i de ydre dele af fjordene er blevet bedre.

Klimaforandringerne er medvirkende årsag til væksten af alger – vandet er varmere, og der har længe været udledt store mænge næring – kombinationen er giftig for havet.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jørgen E. Olesen: - Klimaforandringerne skubber på at aktivere det, der findes i havet i forvejen. Mere regn betyder mere afvaskning af gødning til havet og højere vandtemperaturer giver de næringsstoffer der er i vandet rigtig gode vilkår for vækst.

Karen Timmermann: - Korrekt. Der er meget der tyder på at klimaforandringer i form af stigende havtemperatur samt ændrede vind- og nedbørsmønstre forstærker problemerne med næringsstoffer i havet. Og det er velkendt, at alene stigende vandtemperaturer vil øge risiko for iltsvind, både fordi varmere havvand kan indeholde mindre opløst ilt, men også fordi nedbrydningsprocesser vil forløbe hurtigere når vandet er varmt og det vil øge iltforbruget i bundvandet.

Mogens Flindt: - Ingen tvivl om, at øget temperatur laver en hurtigere "turn over" på næringssaltene. Når de salte så bliver bundet i plankton eller fedtemøg, så bliver det hurtigere til at vokse.

Stiig Markager fortæller, at når kvælstof fra landbrugsjordene udledes, ender det i havet, i det her tilfælde det sydfynske øhav, hvor det giver algevækst. Når algerne dør, falder de ned på bunden og bliver til mudder.

- Det har de gjort de sidste 20-30 år, så nu ligger der et tykt, tykt lag mudderlag, nogle steder er det flere meter tykt. Det er det lag, der rådner, ilten bruges op, og så har vi det her sammenbrud af økosystemet, siger han. 

Kasper Alfredo Knudsen

Annette Christiansen som er miljøchef i Landbrug og fødevarer anerkender at landbruget har en del af ansvaret for at løse problemet med vandmiljøet i flere danske fjorde.

- Derfor har den grønne trepart, som vi var en del af, foreslået, at der afsættes 40 milliarder kroner til en ny fond, der skal give tilskud til omlægning af landbrugsjord. Pengene skal blandt andet bruges til at udtage klimabelastende lavbundsjorde, plante skov på 250.000 hektar landbrugsjord og opkøbe jord med henblik på at reducere udledning af kvælstof.

Hun peger dog også på en række andre årsager til det iltsvind. Blandt andet vejrforhold, fjordenes opbygning, påvirkning fra nabolande og overløb af urenset spildevand mv.

Vi ved præcis, hvad der skal gøres

Selvom det ser dystert ud for det sydfynske øhav, er der håb for fremtiden.

- Vi ved præcis, hvad der skal gøres, og det er at reducere udledningerne af kvælstof fra dansk landbrug, siger Stiig Markager og fortsætter:

- Vi skal reducere udledningen med cirka 50 procent, og når vi gør det, vil det blive en lille smule bedre år for år. Men det tager 20-30 år, fra vi begynder at gøre noget. Og det er vi altså ikke begyndt på endnu.

Det er dog noget, der er fokus på fra regeringens side.

- Jeg håber på, at planen bliver til noget, siger fisker Kim Laursen, mens han ser på den fjord, han har fisket i siden 1987.

For 4 timer siden

En række beboere i nærområdet foreslår nu, at der kommer en ny og uvildig gennemgang af det gamle Sølyst i Nyborg.


Det sker efter, at byrådsflertallet i Nyborg har sat udarbejdelsen af en ny lokalplan i værk.


Og efter, at Bøg Madsen, der vil rive det bevaringsværdige Sølyst ned og bygge 75 luksusboliger, selv har udarbejdet en tilstandsrapport, der støtter beslutningen. Det skete i oktober 2022.


Ikke meget at bevare

Bøg Madsen har fået rådgivende ingeniørfirma Henry Jensen til at udarbejde en tilstandsrapport, og den kommer til samme konklusion, som Nyborg Kommunes egen undersøgelse tilbage i 2010.

Konklusionen er, at der ikke er meget bevaringsværdigt at bevare.

- Vi aner ikke, hvem der har udarbejdet rapporterne om Sølyst. De er aldrig blevet lagt offentligt frem. Som et forslag til en helt uvildig rådgiver vil vi gerne foreslå en repræsentant for den højeste sagkundskab i Danmark - et medlem af Det særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen.

- Og hvis rapporten mod vores forventning skulle komme frem til den konklusion, at Sølyst er kondemnerings- og nedrivningsmoden, bøjer vi os selvfølgelig for sagkundskaben, hedder det i et fælles læserbrev fra beboerne Per Nyegaard Olesen, Peter Jordhøj, Finn Jørgensen, Keld Clement, Ole Møller og Ivan Due Andersen.

Ingeniørfirma - drop renovering

TV 2 Fyn er i besiddelse af Bøg Madsens rapport, der fastslår, at den generelle vurdering er, at bygningen nedslidt og i dårlig stand, uisoleret med begyndende skimmelsvamp, som vil være kostbar af fjerne.

Konklusionen er, at en ombygning eller renovering vil overstige bygningens værdi betragteligt, og derfor vil firmaet ikke anbefale den løsning.

Hvis bygningen skal ajourføres til nutidens bygningsreglement vil det ændre bygningens udtryk markant, fastlås det.

Nina Bøg Madsen siger til TV 2 Fyn, at hun ikke ønsker at kommentere beboernes krav om en ny uvildig rapport, idet hun betragter rapporterne fra Nyborg Kommune og Henry Jensen som lavet af uvildige instanser.

Den danske ghettolov forskelsbehandler på baggrund af etnicitet.

Det skriver DR på baggrund af en vurdering fra generaladvokaten i EU.

For at gennemføre nedrivninger i et udsat boligområde, kræver det nemlig, at mindst halvdelen af beboerne har en ikke-vestlig baggrund.

Sagen startede, da beboere fra blandt andet Mjølnerparken i København gik rettens vej for at undgå, at deres hjem blev solgt.

I dag blev sagen vurderet hos EU-domstolen.

Odense-bydelen Vollsmose er omfattet af ghetto-loven.

For 5 timer siden
Anders Høgh / Mai Mercado

- Vi har hørt det før - nu skal der ske handling.


Sådan lyder det fra den konservative retsordfører Mai Mercado i kølvandet på weekendens skyderi i Biskorup Havekoloni i Odense.


Det er efterhånden ved at være mange år siden, at byens borgmester, Peter Rahbæk Juel, første gang nævnte, at han ville komme problemet til livs.


Siden har borgmesteren flere gange efterlyst redskaber fra Christiansborg til at bekæmpe banderne i kolonihaverne.


Men ifølge Mai Mercado er det ikke godt nok.


- Når man kan se, at Odenses borgmester ofte er ude at sige, at banderne skal have en med jernnæven, så lyder det jo godt, konstaterer folketingspolitikeren og fortsætter:


- Men der bliver også nødt til at være handling bag ordene.


Spild af seks år

Det var ellers med lovende ord, at Peter Rahbæk Juel tilbage i foråret 2018 besøgte Martinsminde haveforening ovenpå en ransagelse, hvor både stoffer og ammunition blev fundet af politiet.

- Man skal ikke have lov til at gemme sig med sin kriminelle virksomhed i en kolonihave, lød det dengang fra borgmesteren, som satte et mål om at få de banderne ud af haveforeningerne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave, lød det i 2018 fra Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel.

Bandesagerne i kolonihaverne fortsatte imidlertid - og derfor var minister for by- og landdistrikter Morten Dahlin (V) for et år siden på besøg i Biskorup Havekoloni for at se på, hvordan Folketinget kunne hjælpe Odense Kommune med at bekæmpe kriminaliteten.

Men i søndags opstod der så atter uroligheder i selvsamme kolonihave.

- Så derfor synes jeg jo ikke, at man ligefrem har været hurtige, når vi stadig taler om den samme problematik her seks år efter, lyder kritikken fra Mai Mercado, der påpeger, at justitsministerposten siden 2019 har været besiddet af en socialdemokrat:

- Jeg synes, at den socialdemokratiske borgmester skulle have givet et kald til sin partifælle i Socialdemokratiet Peter Hummelgaard - eller til hans forgænger Mattias Tesfaye eller til Mattias’ forgænger Nick Hækkerup.

For med den nuværende situation mener Mai Mercado ikke, at borgmesteren lever ordentligt op til sine løfter.

- Når man ikke sætter sig for at løse problemerne, så synes jeg, det klinger lidt hult.

Borgmester uenig

Anklagerne om manglende ageren er dog ikke et billede, Peter Rahbæk Juel kan genkende.

- I Odense har vi haft et stort fokus på forskellige bekymrende forhold i udvalgte kolonihaveforeninger, skriver borgmesteren til TV 2 Fyn og fortsætter:

- Derfor hilser jeg det velkommen, at den konservative retsordfører nu også vil hjælpe med til, at kommunerne får skarpere værktøjer til at kunne udsætte kriminelle fra kolonihaverne. Bedre sent end aldrig.

I sit skriftlige svar understreger Peter Rahbæk også, at han jævnligt siden 2019 har taget nyt initiativ til at bekæmpe bandekriminaliteten i haveforeningerne.

Mai Mercado mener, at Peter Rahbæk Juel burde have været bedre til at få fulgt op på ministerbesøget fra 2024.

Og det anerkender Mai Mercado - men ifølge hende kunne han have gjort meget mere.

- Helt konkret kunne borgmesteren have gjort det, man gjorde i Ballerup, hvor man har lavet et skrappere og stærkere tilsyn med kolonihaverne, så man virkelig får ryddet ud i ulovlighederne og får lavet de påbud, som skal laves, siger hun.

- Jeg har indtryk af, at Ballerup-modellen virker, og den er faktisk allerede blevet foreslået af en anden socialdemokrat i Odense Byråd, så egentligt kan man spørge: ‘Hvorfor snakker man stadig om det? Hvorfor gør man det ikke bare?’ Det kan kommunen gøre.

I går kl. 19:51

De vil frem i verden, og de er kendetegnet af power, kraft og gå-på-mod.


OB har en række unge spillere med på klubbens træningslejr i Albir nær Alicante på den spanske østkyst. Faktisk har de uhørt mange unge spillere med på træningslejren – hele 15 af de 29 spillere er 21 år eller derunder, og 12 spillere er stadig teenagere. Det er en markant satsning på unge spillere, som OB helt bevidst går ind til den kommende sæson med.


-Det er en fælles enhed, der er gået ind i det her. Vi vil gerne være en klub, der gør plads til vores egne drenge, så de kan gribe chancen, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.


Unge Nicolaj Juul-Sanberg (tv.) håber på et gennembrud i OB.

En af de unge spillere i truppen er 19-årige Marcus McCoy. Han kom til OB fra Højby som 10-årig og har siden da spillet på klubbens akademi med en drøm om at blive en del af førsteholdet.

- Siden dengang har man jo haft et mål om at komme op i truppen og få sin debut for OB. Som ungdomsspiller er det jo bare det, man gerne vil. Det er meget stort. Da jeg skrev under på en førsteholdskontrakt i sommer, var det altså lidt uvirkeligt, for man har spillet i klubben så mange år. Det er lidt vildt, men det er jo det, man drømmer om, siger Marcus McCoy, der føler sig klar til at spille på klubbens førstehold.

Læs også: Ny schweizer vil tage ansvar i OB: - Det er et interessant projekt
Gå tilbage Del
11. feb. 2025 kl. 8:30

Ny schweizer vil tage ansvar i OB: - Det er et interessant projekt

Martin Davidsen

Nicolas Bürgy er navnet på OB’s nye forsvarsspiller, der kom til klubben på transfervinduets sidste åbningsdag den 3. februar. Han har nu været OB-spiller i en uges tid, siden han forlod Viborg FF, og han føler sig allerede godt tilpas på sin nye arbejdsplads.


Pudsigt nok var Bürgy på træningslejr med Viborg på samme hotel i Alicante, som OB nu er indlogeret på, da han skrev kontrakt med OB. Derfor forlod Bürgy hotellet i Spanien for at være i Danmark i få dagen, inden han igen kunne checke ind på Albir Garden Resort på den spanske østkyst.


-De har gjort det meget let for mig at blive integreret. De har budt mig velkommen, og de har været meget søde. Jeg har haft en rigtig god tid indtil videre, siger Nicolas Bürgy til TV 2 Fyn.


OB’s strategi tiltaler Bürgy

Den 29-årige schweizer har underskrevet en kontrakt med OB, der løber frem til sommeren 2027, og han ser optimistisk på fremtiden i den fynske klub.  

- Det er et interessant projekt, og det er nogle dygtige og kloge mennesker, jeg har talt med fra klubben. De har også en god menneskelig side, og de har en god forståelse af mig som person. Min kontrakt i Viborg løb ud til sommer, og jeg følte, at det var tid til at prøve noget nyt. OB’s strategi og perspektiv på tingene var meget som mine egne tanker, og derfor var det oplagt at finde sammen, siger Nicolas Bürgy.

Mandag eftermiddag var han i kamp for OB for første gang, da han startede inde og spillede 90 minutter i fynboernes træningskamp mod svenske Halmstad. Kampen endte 2-2, og selvom der var plads til forbedringer i den fynske defensiv, er den nye forsvarsgeneral fuld af fortrøstning.

Martin Davidsen
OB's nye forsvarsspiller Nicolas Bürgy i aktion i testkampen mod Halmstad.

Ligner en kommende leder

-Det var rigtig godt at spille. Jeg har set frem til det her den sidste uges tid, og nu har jeg fået en masse indsigt. Det er selvfølgelig et nyt system og nye spillere, og man skal bygge de her relationer op. Jeg har set gode ting i dag, som vi kan bygge på. Det var også vigtigt for mig at få mange minutter i benene på grund af fysikken, så jeg er glad for, at det gik godt, siger schweizeren, der under meget af kampen kunne høres med sine tilråb til holdkammeraterne.

Han ligner således en kommende leder på OB-holdet.

-Jeg håber, at jeg kan bidrage med min erfaring. Jeg er en af de ældre spillere nu, og jeg vil gerne være kommunikerende på banen og prøve at noget ansvar for holdet, siger Nicolas Bürgy.

OB er på træningsbanen i Alicante igen tirsdag formiddag, og senere på ugen skal fynboerne spille mod den islandske klub Stjarnan i en testkamp søndag.

- I starten skulle jeg vænne mig til tempoet og fysikken, men akademiet gør et super godt arbejde på U17- og U19-holdet, og vi bliver vænnet til det hele, inden vi kommer op i truppen. Der er flere af os, der har været med på træningslejr før, så vi kender spillerne og staben, så der er mange, der går et super stykke arbejde fo, at vi kan være klar, når vi kommer op, siger han.

- De vil Odense og klubben

Gennemsnitsalderen i hele OB-truppen er omkring 22,5 år, og kigger man på efterårets kampe i 1. division, gav OB 27 procent at spilletiden til spillere under 21 år. OB-holdet er altså ungt, men træner Søren Krogh er ikke bange for at sende de uerfarne spillere i aktion.

- De gør det også godt nok til at være med. Hvis de ikke havde været dygtige nok, ville de ikke være kommet igennem nåleøjet. Vi har mange dygtige spillere fra akademiet, som vi skal satse på af den simple årsag, at de er gode nok. Det er vi glade for, siger Søren Krogh, som ser flere positive kendetegn hos gruppen af unge spillere.

OB har 12 teenagere med i Spanien

Disse unge teenagere er med OB på træningslejr i Spanien:

William Martin, Julius Askou, Nicolaj Juul-Sanberg, Marcus McCoy, Markus Jensen, Elias Hansborg-Sørensen, Magnus Andersen, Marcus Eskildsen, Tobias Elnegaard, Mads Abrahamsen, Viktor Bender, Valdemar Grymer.

Herudover er Max Ejdum, Yaya Bojang og Johannes Selvén alle 21 år eller derunder.

Han peger dog på, at den store gruppe unge spillere også kræver noget af erfarne spillere som Tom Trybull, Bjørn Paulsen og flere andre.

- Det er nogle fremdriftige unge mennekser, som vil det her. De vil Odense og de vil klubben. Det er ekstra let at tage fat i, når man tænker på det, vi kommer fra. Udfordringen er at finde balancen, hvor vi kan iscenesætte de erfarne spillere, så de unge drenge har et stillads omkring sig, som giver dem en tryghed og mulighed for at blomstre. Vi har nogle gode typer blandt de ældre, der kan give dem noget tryghed. De er vigtige, når vi har så mange, siger Søren Krogh.

Drømmen om minutter

Marcus McCoy er ikke den eneste unge spillere, der jagter et gennembrud for OB på træningslejren i Spanien.

Også 19-årige Nicolaj Juul-Sanberg drømmer om at spille sig tættere på spilletid.

 - Jeg håber selvfølgelig på, at jeg kan se lidt mere tilbage, end det var til i efteråret. Nu er Bunde jo gået ud med en skade, og vi er blevet lidt mindre spillere end på midtbanen. Så jeg håber selvfølgelig, at det er min tid, og jeg kan få lov til at byde mig lidt fast og bevise over for trænerne, at de godt kan sætte mig ind, og at jeg er god nok, siger han.

OB spiller næste træningskamp i Albir på søndag, hvor modstanderen er Stjarnan IK fra Island.

I går kl. 19:00
Local Eyes

To dage i træk i december 2023 forsøgte fire mænd ifølge Fyns Politi at sprænge en 4,4 kilo tung bombe af plastisk sprængstof i en lejlighedsopgang i Odense.


En aktindsigt i sagens anklageskrift giver nu nye og hidtil ukendte detaljer om forsøget og de personer som står bag.


Mest opsigtsvækkende er det, at navnet og fødselsdatoen på den 18-årige svenske statsborger, som er tiltalt i sagen, er ens med navnet på et anklageskrift fra svensk politi, hvor han sættes i forbindelse med en grov mishandlingssag. Her blev en person blev slået flere gange i hovedet med et baseballbat.


Det viser dokumenter fra Hovretten Over Skåne og Blekinge.


Den 18-årige er senere frikendt, da det ikke kunne bevises han deltog i mishandlingen, selvom han opholdt sig på samme sted, på samme tidspunkt som mishandlingen fandt sted.


Importerede bombe

Fyns Politi har tidligere løftet sløret for, at bombesagen antages at være bestillingsarbejde i forbindelse med en konflikt mellem enkeltpersoner i det kriminelle miljø.

Den føromtalte 18-årige svensker skulle angiveligt være hyret til at fremskaffe de 4,4 kilo sprængstof i Sverige og transportere dem til Danmark.

Anklageskriftet fra Fyns Politis anklagere løfter nu sløret for, at alle de fire tiltalte mødtes i Nyborg og sammen transporterede bomben de sidste kilometer frem til Nyborgvej i Odense, hvor den skulle være eksploderet.

Selve eksplosionen mislykkedes. Første gang fordi de tiltalte ikke kunne komme ind i opgangen, og anden gang fordi en patrulje fra politiet dukkede op, netop som bomben var ved at blive forberedt ved opgangen. Bomben var lavet af det plastiske sprængstof “Fordyn”, som i ofte bruges til lovlige sprængninger ved minedrift, og skulle have været detoneret med et almindeligt kanonslag af typen “Cobra 8”.

Wikimedia Commons/Halen

- Skal jeg sætte det i relation til noget, vil mængden svare til en lille pansermine eller en mellemstor artillerigranat, Forsvaret bruger, har Peter Hald, der er sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet, fortalt til Ekstrabladet.

Ved det første sprængningsforsøg den 29. december 2023 var 19 personer hjemme i opgangen, mens 25 personer var hjemme, da de tiltalte forsøgte at detonere bomben den 30. december 2023.

Handlede med kokain

To af de tiltalte blev anholdt kort efter det andet sprængningsforsøg, og anklageskriftet løfter sløret for, at politiet her gjorde en anden opdagelse.

Den ene tiltalte var i besiddelse af tre salgsposer med samlet 2,38 kokain, og ved en efterfølgende ransagning i Biskorup Havekoloni blev der fundet yderligere 24 salgsposer med samlet 19,08 gram kokain, samt 128,05 gram skunk. De to mænd var desuden i besiddelse af 6.000 kroner, som ifølge anklageren stammer fra salg af mindst ti gram kokain.

Sagen er planlagt til at starte ved Byretten i Odense den 24. februar klokken 9.30, og her vil anklageren kræve alle fire mænd udvist af landet. Fyns Politi har tidligere fortalt, at forbrydelsen har en straframme på fængsel på livstid.

- Det er en meget alvorlig sag, hvor mange menneskers liv har været bragt i alvorlig fare. Sagen har krævet en intensiv efterforskning, og det er på baggrund af dens resultater, at vi nu ser frem til at bringe sagen for retten, sagde specialanklager Daniel Dokkedal i forbindelse med, at tiltalerne blev rejst.

August Mylenberg Sandberg

Det var med lige dele tristhed og nysgerrighed, at Jørgen Larsen torsdag morgen studerede en kalv på sin fold, der i løbet af natten var død og blevet spist af et endnu ukendt dyr. Selv teoretiserer han om, at det kunne være en ulv, der har været på spil.

- Det kan hverken være en hund eller en ræv, for den lille gut er faktisk større end en ræv eller en hund. Der ville have været tegn på kamp, siger Jørgen Larsen fra det sydvestlige Odense.

Eksperter på Naturama har set billederne af dyret, og har en anden teori.

- Vores bud er at kalven er selvdød og er blevet åbnet af ravn eller en rovfugl, som meget oplagt åbner et kadaver, der hvor det er lettest, siger seniorforsker Thomas Bjørneboe.

I går kl. 17:32
Fyn
Morten Albek

Thomas Lund Hansens byggeri på Vesterhavnen i Nyborg har kostet masser af kommunale arbejdstimer og skattekroner.


Det viser en aktindsigt i det materiale, som TV 2 Fyn har fået udleveret.


Situationen er den samme i Odense.


- Han har kostet masser af penge og ressourcer, sagde rådmand Søren Windell for få dage siden.


Rådmanden vil gerne sende de værste syndere, der udfører farligt byggesjusk, i fængsel.


Nu følger 1. viceborgmester i Nyborg, Michael Gertsen (K), trop.


Han efterlyser på Christiansborg, at kommunerne får redskaber, så de kan slå bremsen i, inden firmaer med et utal af beboerklager i kølvandet maser de kommunale forvaltninger flade og koster arbejdstimer i hobetal.


Vil udveksle synderegister

Ønsket er affødt af situationen torsdag i sidste uge, hvor 100 beboere på Vesterhavnen i Nyborg måtte evakueres på grund af brandfarlige kældre.

Han har derfor sammen med rådmand Søren Windell taget kontakt til folketingsmedlem Mai Mercado (K) for at få lovgivning, der letter arbejdet i kommunerne.

- Kommunerne skal have lov at lave et register over klager, påbud og bøder i forbindelse med bygge- og renoveringssager. Desuden bør de have adgang til at dele disse oplysninger med hinanden, og det skal være legalt for en kommune at afvise at sagsbehandle en ansøgning fra en entreprenør på denne liste, siger Gertsen.

Ingen timeoversigt i Nyborg

Ifølge Michael Gertsen er det vigtigt, at der gribes ind, inden taxameteret begynder at tikke, og kommunerne skal lappe huller og rydde op efter byggesjusk og boligspekulanter.

TV 2 Fyn har anmodet Nyborg Kommune om et skøn eller en løselig beregning på, hvor mange timer og samlede udgifter, Nyborg Kommune har anvendt på bygningsmæssige udfordringer, klager, redegørelser, rapporter og undersøgelser på adresserne Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19 siden bygningernes etablering.

Men selvom det står klart, at der er brugt mange timer, har kommunen afvist at lave et skøn med henvisning til, at kommunen ikke tidsregistrerer på en måde, der er anvendelig til at svare på spørgsmålet.

I går kl. 16:31
Martin Davidsen

Seks dage inde i træningslejren i Spanien er OB ramt af sygdom hos flere spillere. Ved torsdagens træning var markspillerne Julius Askou, Don Deedson og Nicolas Bürgy fraværende med sygdom. Tidligere på ugen har Elias Hansborg også været ramt.


Træner Søren Krogh er ærgerlig over spillerfraværet, men OB er ikke eneste klub, der har døjet med sygdom i Spanien.


- Det er et issue. Vi har haft et relativt stort sygdomsfrafald. Julius Askou er ude, Don Deedson er ude og Nicolas Bürgy er ude nu, og det er problematisk, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.


Maden er ikke problemet

Han kender ikke årsagen til sygefraværet.

- Jeg ved ikke, om det er på grund af aircondition på værelserne, men det er i hvert fald ikke maden. Maden er god. Men vi har slidt med sygdom, og det har nogle af de andre klubber, der har været af sted, også – Viborg og SønderjyskE har også haft sygdom hernede, siger Søren Krogh.

OB har desuden Jakob Bonde under genoptræning, og så arbejder nyindkøbet Adam Sørensen fortsat på at blive klar efter den voldsomme tackling, han blev udsat for i søndags.

- Der blev lavet et klokkeklart rødt kort mod ham i Halmstad-kampen. Det var en svinestreg. Status er, at det er uvist omkring ham. Han har det godt, men han har ondt. Når man får sådan en skade med skulderen, der går af led, handler det om smertegrænsen. Hvor meget tør han gå i dueller og hvor ondt gør det? Lige nu forventer jeg ikke, at han kan spille på søndag, men jeg håber, at han kan mod Hillerød 21.februar, siger Krogh.

Trods udfordringerne er træneren tilfreds med OB’s træningslejr indtil videre.

- Vi har nogle fantastiske omgivelser, god bane og sultne spillere, der elsker at træne meget og træne hårdt, så jeg er glad, siger han.

 

Privat/Jonas Hammer Larsen

I næste uge ændrer hierarkiet sig i REMA 1000 på Havnegade i Odense.

Her indtræder 25-årige Jonas Hammer Larsen som købmand. Når han gør det, vil han være Fyns yngste købmand, men det bekymrer ham ikke.

- Jeg har ikke lige så meget erfaring som de ældre købmænd, men jeg har været i branchen i 10 år, og jeg har lært af de bedste, fortæller han til TV 2 Fyn.

- Til gengæld har jeg en masse ung energi og en spand frisk gåpåmod, tilføjer Jonas Hammer Larsen.

Og ambitionerne er store hos den 25-årige.

- På sigt vil jeg gå efter at have Danmarks bedste Rema 1000. Jeg sætter altid høje målsætninger, og siger jeg a, så siger jeg også b, afrunder han.

Fredag den 21. februar er der overdragelsesfest.

I går kl. 15:08

Årets bedste single malt whisky bliver lavet på Fyn

Hvis du skal forkæle ganen med Danmarks bedste single malt whisky, så skal du ikke længere end til Nyborg. Nyborg Destilleri vandt intet mindre end tre førstepladser ved Danish Whisky Awards 2025. Årets bedste single malt whisky med aldersangivelse, Årets ultimativt bedste single malt whisky og sidst men ikke mindst Årets Destilleri 2025. \- Det er en stor ære. Det er mange års arbejde, som nu bære frugt, fortæller Nicolai Rømer, som er ejer og stifter af Nyborg Destilleri.

Hvis du skal forkæle ganen med Danmarks bedste single malt whisky, så skal du ikke længere end til Nyborg. Nyborg Destilleri vandt intet mindre end tre førstepladser ved Danish Whisky Awards 2025. Årets bedste single malt whisky med aldersangivelse, Årets ultimativt bedste single malt whisky og sidst men ikke mindst Årets Destilleri 2025. \- Det er en stor ære. Det er mange års arbejde, som nu bære frugt, fortæller Nicolai Rømer, som er ejer og stifter af Nyborg Destilleri.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her