Økodag: Flere end 13.000 så køerne komme på græs

Mere end 13.000 fynboer gæstede søndag Søbysøgaard til den årlige Økodag, hvor køerne lukkes på græs.

Der var trængsel blandt de mere end 13.000 fremmødte, da den årlige økodag i dag for niende gang blev afviklet på Statsfængslet Søbysøgaard.

For syv år siden var der blot 500 gæster til økodagen, men i år blev alle rekorder slået. 

- Det er en stor succes igen. Det er en masse glade mennesker, der kommer og ser det her, og de vil jo gerne se, hvor mælken kommer fra. Det er dejligt, siger driftsleder på Søbysøgaard, Jørgen Rasmussen.

Statsfængslet Søbysøgård ligger på en gammel herregård. Her har der været fængsel siden 1933 og lige fra begyndelsen har der været drevet landbrug.

Arbejdet med køerne er et beskæftigelsestilbud til de indsatte, og erfaringen viser, at det har stor positiv indvirkning at få ansvar for dyrene. Søbysøgård arbejder også på at få de unge indsatte videre inden for landbrug, når de har udstået deres straf.

Fakta om Økodag

 

Oversigt

    Oversigt