Penge til lokal udvikling: Syv projekter modtager i alt 1,3 millioner kroner

Flere projekter med fokus på miljøet er blevet tilgodeset i den seneste uddeling af midler af Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Nyborgs aktionsgruppe, LAG SØM.

LAG SØM har indstillet syv fynske projekter til at modtage i alt 1.364.000 kroner. Flere af de projekter, der bliver givet penge til har et miljøbevidst fokus.

- Det er naturligvis ikke bare, fordi de var grønne, projekterne, men fordi de scorede højest på mange parametre, så de var svære at komme udenom, siger bestyrelsesformand i LAG SØM, Kurt Sorknæs, i en pressemeddelelse.

Forkortelsen LAG SØM står for Lokal Aktionsgruppe Syd-, Øst- og Midtfyn, og de uddeler i år 3,2 millioner kroner af tre omgange.

Pengene går til projekter, der kan skabe udvikling i kommunerne blandt andet inden for turisme og erhverv. Der var i denne omgang søgt om penge til i alt 13 projekter, men kun syv af dem slap altså gennem nåleøjet i denne omgang.

- Vi har en udviklingsstrategi, vi skal forfølge, og det var relevant denne gang også at se på den særligt gode idé, naturfællesskaber og kulturarv. Vi får mange gode ansøgninger, der passer flot til vores strategi, men midlerne er ikke store, og vi må hver eneste gang skuffe nogle, men vi opfordrer som regel altid til, at man forsøger igen, siger Kurt Sorknæs i en pressemeddelelse. 

Penge til litteraturhus og olieudvinding

Det er ikke alle syv projekter, der handler om miljø. For eksempel gives 200.000 kroner til produktionsselskabet Littlejohn Stories i Faaborg. Penge skal gå at etablere produktionsfaciliteter i Håstrup. Litteraturhuset i Svendborg bliver også tildelt 200.000 kroner, som skal gå til litteraturarrangementer, boghandel, bogcafé og boggalleri. 

På det grønne område bliver der givet 400.000 kroner til virksomheden B.I. Miljø, som har planer om at etablere et såkaldt pyrolyseanlæg, der kan udvinde olie fra fødevarekontamineret plast. Efter planen skal anlægget kunne sikre genanvendelse af op til 4000 tons plast. 

De lokale aktionsgrupper er finansieret af midler fra EU og Erhvervs- og Vækstministeriet.

Disse projekter bliver støttet