Protestaktioner breder sig til Fyn

I dagevis har forældre og pædagoger over hele landet aktioneret mod kommunale nedskæringer. Nu er turen kommet til Fyn. Tirsdag strejker pædagogerne i den kommende Faaborg-Midtfyn Kommune.

Mere uro

Helt præcist hvad budgetforslagene i den kommende Faaborg-Midtfyn Kommune vil komme til at  betyde har både forældre og pædagoger svært ved at finde ud af. Og der er heller ingen, der ved om aktionen kommer til at vare i een eller flere dage.

- Vi bakker fuldt og helt op om pædagogernes arbejdsnedlæggelse. I vores institution ser det ud til, at der bliver skåret fem og en halv time af den ugentlige åbningstid. Hvad skal pendlerne gøre, siger Flemming Jensen, næstformand i bestyrelsen, Børnecentret Vesterparken i Ringe.

Der kan være udsigt til uro i andre fynske kommuner. Ifølge BUPL, pædagogernes fagforening, bliver der nedskæringer alle steder udenfor Svendborg og Odense.

Oversigt

    Oversigt