Sættevogn rev sig løs

En havareret sættevogn spærrede tirsdag morgen det ene spor på motorvejen mellem Odense og Svendborg; men det kunne være gået meget værre.

Sættevognen rev sig løs og lænede sig op af autoværnet i den yderste vognbane i det sydgående spor ved Årslev-afkørslen på motorvejen syd for Odense.

Det kunne være endt grueligt galt, hvis der havde været andre biler i nærheden af den løbske, tonstunge vogn.

Hele sporet blev spærret, mens Falck fjernede sættevognen. Det gav dog ikke trafikale problemer, fordi uheldet var sket mellem fra- og tilkørslen ved Årslev.

Det betød at trafikanter kunne ledes udenom uheldsstedet uden større forsinkelse.

Oversigt

    Oversigt