Sammenstyrtet grusgrav: 44-årig mand dræbt

En 44-årig mand fra Broby mistede torsdag eftermiddag livet, da en grusgrav i Bramstrup styrtede sammen.

En tragisk ulykke kostede torsdag eftermiddag en 44-årig mand livet, da en grusgrav i Bramstrup, hvor manden arbejdede, styrtede sammen.

Fyns Politi fik kl. 16.38 anmeldelsen om, at grusgraven var styrtet sammen og at der var fundet en mand dernede.

- Medarbejderne derude finder hans gravko, der står og kører, men de kan ikke finde føreren nogen steder, hvilket de undrer sig over. Og så finder de ham så delvist begravet og slår alarm, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Erik Skov.

Politiet kender ikke hændelsesforløbet, så den videre efterforskning skal fastslå præcis, hvad der  er sket.

Den 44-årige mand arbejdede til dagligt i grusgraven.

De pårørende er underrettet.

Oversigt

    Oversigt