Skolelukninger i F-M: Protestgrupper forenes

Hundredvis af indbyggere i Faaborg-Midtfyn var på barrikaderne ved et borgermøde mandag aften. De vil nu slå sig sammen i kampen mod skolelukninger.

Syv skoler er kommet i lukningsfare, fordi Faaborg-Midtfyn Kommune skal finde besparelser. Forvaltningen har foreslået forskellige muligheder for at spare penge ved at lukke skoler på op til syv matrikler.

Tirsdag aften var der indkaldt til borgermøde på Toftegårdsskolen i Faaborg. Borgere fra de berørte lokalområder var mødt op.

I følge Elisabeth Dreier fra protestgruppen ved Allested-Vejle Skole vil de tage initiativ til at aktionsgrupper fra de forskellige skoler slår sig sammen - i stedet for at lade sig spille ud mod hinanden.

- Der kan blive børn nok. Politikerne taler om afvikling - vi skal tænke udvikling i stedet for. Vi skal arbejde på at få flere tilflyttere hertil i stedet for at skræmme dem væk, siger Elisabeth Dreier til TV 2/FYN.

Oversigt

    Oversigt